Efter den grovkornede komedie “Ted” blev et megahit verden over med en boxoffice-omsætning på næsten 400 mio. dollars ud fra et budget på blot 50 mio. dollars, kommer det ikke som nogen overraskelse, at Universal Pictures netop har givet grønt lys til en efterfølger.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Ted”.
Filmen, der er skrevet, instrueret og har “Family Guy”-skaber Seth MacFarlane i titelrollen, omhandler den voksne mand John (Mark Wahlberg), der bor sammen med sin kæreste og sin fantasiven, bamsen Ted, som kom til live, da John ønskede det som barn.
Det er endnu uvist, hvad “Ted 2” kommer til at omhandle, hvem der foruden MacFarlane vender tilbage, om MacFarlane igen kommer til at skrive og instruere filmen – og hvornår den i det hele taget bliver til noget, da MacFarlane er en travl mand med en lang liste af projekter undervejs.
#1 quack 12 år siden
#2 Blaze 12 år siden
I og med at bamsen kommer til live og kan ses af alle andre omkring ham, kan bamsen vel ikke være en fantasiven?!?!
Dårligt formuleret..
#3 Nagash 12 år siden
Tænkte præcis det samme :)
OT: Ted var fantastisk sjov, men ved ikke rigtig om jeg har brug for en 2'er. Hvis bare MacFarlane kan holde fokus på FG og AD, så må han bestemt gerne lave andre projekter for mig. Han kunne evt. droppe TCBS, det sutter for hårdt!
#4 Maltbrew 12 år siden
#5 Zaphix 12 år siden
Personligt trak jeg kun på smilebåndet nogen få gange, og skulle lægge bånd på mig selv, for ikke at begynde at rode med telefonen i stedet.
men ja der var mange inde at se den, også små børn hvilket overraskede mig lidt.
#6 the_paki_don 12 år siden
En toer kunne byde paa Ted som far... Blot et skud fra hoften! Eller John som far med Ted som onkel... Der er rigelig materiale at arbejde paa allerede her. :)
#7 BN 12 år siden
Uenig! Bamsen ER da en "fantasiven ... , som kom til live, da John ønskede det som barn"
Der er forskel på
(1) en fantasiven
og
(2) en fantasiven, der ER kommet til live i hovedpersonens barndom, altså for lang tid siden.
Sidstnævnte formulering forklarer jo bare, hvor denne ret specielle ven er kommet fra. :-)
#8 Blaze 12 år siden
Er stadig ikke enig..
I min verden er en fantasiven en person eller væsen som vedkommende fantaserer at han kan se og har samvær med, men som ingen omkring vedkommende kan se eller høre.
Selvom Ted aldrig var kommet til live, ville folk omkring ham stadig kunne se bamsen.