Vanguard Films har købt rettighederne til tegneserien “Emo Boy”, der bliver udgivet af Slave Labor Graphics. Kyle Newman, der senest har instrueret filmen “Fanboys”, om en gruppe “Star Wars”-fan, er blevet sat som instruktør til filmatiseringen. Stephen Emond, tegneseriens forfatter og tegner, skriver manuskriptet.

Den satiriske historie følger den mest selvdramatiserende unge mand i verdenshistorien, hvis følelser er så intense, at han ligefrem udvikler “emo-kræfter”, der komplicerer hverdagen for ham.

Filmselskabet håber på at gøre musik til en nøgleingrediens i projektet, der beskrives som i stil med “Napoleon Dynamite”, “Harold and Maude” og “Zoolander”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: