Forfatter og filmskaber Alejandro Jodorowskys elskede sci-fi-tegneserie “The Incal” bliver til en spillefilm med én af Hollywoods travleste instruktører bag roret — Taika Waititi.

“Thor: Ragnarok”- og “Hunt for the Wilderpeople”-instruktøren står ikke kun for at instruere filmen, da han sammen med Jemaine Clement (“What We Do in the Shadows”) og Peter Warren (“Ghost Team”) også skriver filmen. Produktionsselskabet Humanoids står bag “The Incal”, der markerer deres første spillefilm.

Den ikoniske tegneserie, som nu endelig bliver filmatiseret, blev udgivet i løbet af 80’erne og inkluderer og var inspireret af motiver og koncepter fra Jodorowskys filmatisering af “Dune”, der dog aldrig blev til noget.

Tegneserien omhandler privatdetektiven John DiFool, der støder på det mystiske artefakt, Inkalen, der giver ham specielle kræfter, men som mange andre også er ude efter. Inkalen fører ham på et eventyr — både i bogstavelig forstand og spirituelt — på tværs af galaksen i et forsøg på at redde universet.

Før vi kan se “The Incal”, er der masser af Waititi-film i horisonten, heriblandt hans næste Marvel-film “Thor: Love and Thunder” samt en “Star Wars”-film.

Læs også: “Russell Crowe afslører: Skal spille Zeus i ‘Thor: Love and Thunder'”

Humanoid har delt en video, hvor Jodorowsky og Waititi snakker om “The Incal”. Den kan du se her:



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 mr.jakel 2 år siden

Tread softly because you tread on my dreams... Dont fuck this up Hollywood!

Skriv ny kommentar: