Justin Lin, der har stået bag fire film i “Fast & Furious”-serien, er i forhandlinger om at instruere de to første afsnit af den kommende 2. sæson af HBO’s ”True Detective”. Det skriver The Hollywood Reporter.

Se også: Colin Farrell lander måske en hovedrolle i “True Detective”.

I modsætning til seriens første sæson, der havde instruktøren Carey Fukunaga tilknyttet alle afsnittene, vil “True Detective” i denne gang blive lavet af forskellige instruktører.

Vince Vaughn, Elisabeth Moss, Colin Farell og Taylor Kitsch har alle været rygtet til at trække i politiuniformerne efter Matthew McConaughey og Woody Harrelson.

Den nye sæson følger tre forskellige politifolk i hver deres by, som efterforsker et grusomt mord. “True Detective” får premiere til januar næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: