Apple.com kan fremvise en featurette, der tager et kig på tilblivelsen af det kommende drama “Hollywoodland”, der bygger på virkelige hændelser omkring skuespilleren George Reeves’ død i 1959.

I filmen spiller Ben Affleck rollen som 1950’ernes “Superman”-skuespiller, Reeves. Diane Lane spiller Toni Mannix, kone til en af studiets chefer, der måske har været romantisk involveret med skuespilleren. Adrien Brody er detektiven der skal opklare skuespillerens død.

I instruktørstolen sidder Allen Coulter, der med “Hollywoodland” får sin debut som spillefilmsinstruktør. Coulter har tidligere instrueret tv-serier som “Strengt fortroligt”, “Sex and the City” og “The Sopranos”.

“Hollywoodland” får amerikansk premiere i næste måned.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: