Hjemmesiden Sun Times kan rapportere, at den prominente og indflydelsesrige amerikanske filmkritiker Roger Ebert er død i en alder af 70 år.
Ebert anmeldte film for avisen Chicago Sun Times i 46 år og arbejdede med tv i 31, hvor han nok bedst er kendt for programmet “At The Movies”, som han startede sammen med Gene Siskel.
Ebert mistede i 2006 en stor del af sin kæbe grundet kræft og tabte derfor evnen til både at tale og spise. Filmkritikeren fortsatte dog med at drive sin hjemmeside og anmelde film og har desuden udgivet en selvbiografi under navnet “Life Itself: A Memoir”, der også ligger til grund for en kommende dokumentar, som produceres af Martin Scorsese.
Roger Ebert efterlader sig en kone, en steddatter samt to sted-børnebørn.
#1 wimmie 11 år siden
#2 Batsy 11 år siden
#3 chronaden 11 år siden
Hans sidste published ord:
#4 Gnug315 11 år siden
Nice run.
#5 region 2 killer 11 år siden
#6 MikkelHJ 11 år siden
Roger Ebert var en af de filmanmeldere, jeg fulgte tæt.
Jeg var ikke altid enig med ham, men hans anmeldelser var altid underholdende læsning.
De var som regel velfunderede, informative og vittige og bar præg af at være skrevet af en mand i besiddelse af viden, begavelse og humor.
Verden er med Roger Eberts bortgang blevet et fattigere sted.
Requiescat in Pace
#7 BN 11 år siden
Jeg anede faktisk ikke engang, at manden var syg. Eftersom han indtil for nylig har skrevet anmeldelser til de nyeste film, ville jeg aldrig have forestillet mig, at det var tilfældet. Så da jeg læste nyheden om hans død igår aftes, måtte jeg også samtidig lige sætte mig ind i hele hans sygdomsforløb, mest via forskellige YouTube-klip; ikke mindst et ca. 20 minutter langt et af slagsen, hvor han med hjælp fra en computer-stemme og hans kone og to andre oplæsere fortalte om det.
#8 Lars.dk 11 år siden
#9 Benway 11 år siden
Ebert var en fantastisk skribent, en stor personlighed og et stort ikon for filmverdenen. Og så var han i stand til at producere kolossale mængder filmkritik med forbløffende høj kvalitet. Som kollegaen A. O. Scott sagde, så findes der filmskribenter, der kan skrive lige så godt, og der findes nogle, som kan skrive lige så hurtigt. Men der findes ingen, som kan skrive så godt, så hurtigt.
#10 fruitpunchsamurai 11 år siden
Jeg voksede ikke op med hans reviews som mange andre, men jeg fulgte da hans nyere skrifter. Elsker også hans kommentarspor til film som Citizen Kane, Casablanca og Dark City!
Hear hear!