I bestræbelserne på at dække et stadig større antal biograf- og DVD-film, søger filmz.dk anmeldere, til at indgå i vores staff-team.

Vi har brug for både biograf- og DVD-anmeldere. Biografanmeldere skal have tid til at gå til presseforestillinger om formiddagen, i København, Århus eller Odense. DVD-anmeldere skal have det rette udstyr til at teste en films tekniske kvaliteter, som lyd og billede.

Som udgangspunkt skal du kunne anmelde 2-3 film om måneden. Stillingen er ulønnet, men du vil få mulighed for at se gratis DVD-screeners og se gratis biograffilm før de får premiere. Du vil derudover også kunne gøre nogle gode erfaringer med at formidle information på internettet til en bred gruppe mennesker.

Det er ikke så vigtigt at du har arbejdet som anmelder før, men vi lægger vægt på at du kan skrive sprudlende, informativt og har et indgående kendskab til film.

Hvis dette har vakt din interesse så send en prøveanmeldelse, samt lidt info om dig selv til [url=mailto:[email protected]][email protected][/url]. Prøveanmeldelsen skal max. være en side lang.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Vis kommentarer (68)
Gravatar

#1 filmz-blaznee 20 år siden

Lyder faktisk spændende nok.. Ser alligevel så mange film, og kan lide at skrive :-).. Så er spørgsmålet bare hvilken en man skal skrive prøveanmeldelse om :-)
Gravatar

#2 akerman 20 år siden

en side er et vidt begreb :)
Gravatar

#3 filmz-vassago 20 år siden

Jeg vil gerne tilføje at vi andre på filmz.dk heller ikke får penge - så I ikke tror vi vil udnytte folk for vildt :)

#2: En A4 side i word, standard opsætning.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#4 filmz-Xray 20 år siden

Det er nu lidt surt man ikke har evnen nok til at lave enmeldelser :D

Ellers kunne helt vild godt tænke mig det for jeg ser alligevel så mange film i forvejen
Gravatar

#5 filmz-thomas _h 20 år siden

æv... kunne jeg skam godt tænke mig, men arbejder om dagen (som de fleste normale mennesker ;)) og har ikke godt nok udstyr til at teste en dvd's fulde potentiale :/
Gravatar

#6 DarkLight 20 år siden

Det hele lød ok indtil chandler75 mente man skulle skrive sprudlende. Så røg jeg af :)
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#7 ks 20 år siden

Lyder meget spændende, som så mange andre tror jeg dog det knipper lidt med tiden og udstyret. :(
Gravatar

#8 filmz-blaznee 20 år siden

Ja, gad vide hvad "kravet" til ens udstyr er? Jeg har et godt tv og en god dvd afspiller. Min reciever er rimelig, men mine højtalere kunne være bedre..

Jeg står nok af hvis man skal have for 200000kr hjemmebio :-P
Gravatar

#9 filmz-Kviksand 20 år siden

Værd Søde ov væld maj!!! Jag r god tel sprov!!!
Gravatar

#10 filmz-vassago 20 år siden

#8: Det er et godt spørgsmål.

Kravet er ikke en hjemmebif til 20.000 - det vil ikke være af vejen, men så længe du har et godt tv, en god dvd-afspiller, og et anlæg der kan håndtere 5.1 - så er du godt stillet.

Det betyder ikke noget at det ikke er købt i hifi-klubben eller lign. God lyd vil måske nok lyde lidt bedre på et anlæg til 50.000 - men hvor mange har det?
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock

Skriv ny kommentar: