Ugens helt store premierefilm her på Filmz er indiskutabelt “X-Men: Days of Future Past”. Vi er dog unormale og helt for os selv, hvis man bladrer flere af de danske aviser igennem på gårsdagens premieretorsdag. En del om Cannes, en del om “The Salvation” og meget lidt eller intet om årets måske mest ventede blockbuster. Bare en dum superheltefilm, står der mellem linjerne i aviserne. Der tager de fejl!

Det er en kedelig, stigmatiserende tendens, at fordi noget er amerikansk og lavet for mange penge, ja, så skal det automatisk stemples som dumt og derfor ikke værd at beskæftige sig med. Helt rigtigt så er X-Men-filmene, når de er bedst, fyldt med CGI-effekter, voldsramasjang samt kulørte skurke og helte hentet fra tegneserieland. Men udelukker det, at filmene kan have noget begavet at sige os?

Nej, tværtimod hos X-Men. Erstat enhver anden minoritet; homoseksuel, indvandrer eller kvinder i bestyrelser, med mutanterne hos Bryan Singer. Nu har du lige pludselig en relevant samtidsdiskussion. Skal minoriteten få fred eller sin vilje med dialog og oplysning, som Professor X mener, eller med Magnetos hårde handling? Det er et ideologisk valg – et valg, der kan diskuteres. Og i hvert fald ikke dumt og manglende dækning værdig.

Afvises X-Men som luftige sommerpopcorn på forhånd – som aviserne gør det – så er man ikke bedre end de uoplyste mennesker i X-Men-filmene. De er ude af stand til at sætte sig ind i noget anderledes, noget, der ikke ligner dem og deres hverdag. Derfor vil de udrydde mutanterne.

Det er sørgeligt at samme indskrænkethed lever i de store, etablerede medier. Hvis de så og satte sig ind i X-Men-universet, så kunne de måske sætte pris på de dybere tanker, som også gemmer sig i nogle blockbusters, når CGI-røgen først har lagt sig. For selv om X-Men også er en mand med metalhjelm, der løfter et stadion, så er det også til hjernen.

Hvad mener du?



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#21 Kyllingebenet 10 år siden

Problemet er, at Filmz ikke virker særlig dynamisk, når samtlige artikler, anmeldelser og nyheder, dikteres af én enkeltstående person. Jeg bliver irriteret af det, da jeg ikke er interesseret i Mortens (blog)indlæg, men i et alsidigt nyhedssite som helhed. :)

Samtidig synes jeg det er lidt latterligt, at komme med den der "hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så må du undvære" indstilling.
Man må huske, at hvis kagerne ikke smager, så har man heller ingen kunder i butikken.
Mental striptease..
Gravatar

#22 Ispep 10 år siden

God artikel og enig med Morten. Synes nu heller ikke, særligt Singers versioner, bare er dum underholdning. Tværtimod. Der er en god grund til hvorfor der er så stor forskel på folk som Bay, Emmerich, Berg m.fl. og så de mere intelligente mainstream skabere som vil/kan mere. Selvom jeg synes X-Men 2 var højdepunktet, så er der stadig masser af gode tanker bag flere film, hvilket ikke nødvendigvis skal være tale om "dybe" film men film der åbner op for nogle tanker, retninger og drøftelser.
Gravatar

#23 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#21 Du har helt ret, kagerne skal smage René. Vi forsøger, så godt vi kan. Meget lidt dikteres/produceres nu af mig. P.t. i denne uge hedder den 2/41 - der er mange forskellige, gode kræfter inde over Filmz, som gør deres bedste.

Gravatar

#24 MMB 10 år siden

Riqon (19) skrev:
Jeg holdt selv op med at bruge den sidste år, efter jeg ikke fik mine nyheder godkendt, men da jeg gjorde det forrige uge, så tog de da imod mine forslag.


Jeg kunne ikke finde på at afvise dine nyheder, når de er så velskrevne, som dem du sendte ind for et par uger siden! Keep 'em coming. :)
Gravatar

#25 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#22 Tak Adis! :)
Gravatar

#26 Elisha 10 år siden

En af nyhederne i dag på imdb, en lidt sjov artikel om hvorfor den oprindeligetegneserie var skelsættende.
http://www.vulture.com/2014/05/x-men-days-of-futur...
Gravatar

#27 Riqon 10 år siden

Morten Møller Bertelsen (24) skrev:
Jeg kunne ikke finde på at afvise dine nyheder, når de er så velskrevne, som dem du sendte ind for et par uger siden! Keep 'em coming. :)


Takker!
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#28 Highland Park 10 år siden

Bare en dum superheltefilm, står der mellem linjerne i aviserne. Der tager de fejl!

Det er en kedelig, stigmatiserende tendens, at fordi noget er amerikansk og lavet for mange penge, ja, så skal det automatisk stemples som dumt og derfor ikke værd at beskæftige sig med.
Ligesom det er en kedelig tendens at drage konklusioner baseret på fordomsfulde antagelser.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#29 Kviesgaard 10 år siden

#26

Tusind tak for det fede link. Altid spændende og få et glimt ind i maskinrummet på diverse skelsættende tegneserier.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#30 elsotho 10 år siden

Spot on Morten. Jeg syntes lige jeg vil dele min enighed, idet der lader til at være mange kritiske røster tilstede. Var inde for at se filmen i aftes. Singers bedste, til dags dato, efter min mening :)

Skriv ny kommentar: