Som de fleste “Lost”-fans ved, kører den allersidste sæson af den populære spændingsserie over de amerikanske tv-skærme. Det har været planen, at hele den kryptiske saga skulle afsluttes med et spektakulært dobbeltafsnit, men nu vil den store finale blive endnu større.

Tv-giganten ABC har annonceret, at når den store konklusion på serien bliver sendt 23. maj, vil den ikke “kun” være et dobbeltafsnit, men nu også blive udvidet med yderligere 30 minutter.

Seriens skabere har nemlig optaget så meget vigtigt materiale til showets længe ventede afrundning – der bærer titlen “The End” – at tv-selskabet er gået med til at forlænge den sidste episode med en ekstra halv time.

Og hvis den lange afslutning ikke er nok, vil ABC også fremvise en særlig “pop-up”-version af seriens pilotafsnit 22. maj samt en to-timers lang retrospektiv episode med titlen “Lost: The Final Journey”, der vil blive udsendt lige inden, finaleafsnittet vises.

Derudover vil seriens afslutning efterfølgende blive rundet af med “Jimmy Kimmel Live: Aloha to Lost”, som efter showets slutning hylder og siger farvel til det omfattende og berømte tv-fænomen.

Klik her for at læse flere nyheder om “Lost – Sæson 6″.



Vis kommentarer (70)
Gravatar

#1 thomasegebaek 14 år siden

Træls vi ikke kan få sådan en aften her!
Gravatar

#2 Langer 14 år siden

Nice, så laver de jo næsten en "Lost-film" :)
Gravatar

#3 Geekalot 14 år siden

well at få 30min ekstra kan man da kun glæde sig over :)
Gravatar

#4 gi-jones 14 år siden

en to-timers lang retrospektiv episode
Gad vide hvordan den kommer til at fungere?
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#5 zamm- 14 år siden

Dejlig nyhed... dvs. den varer 1 time og 50 min. ca., kan jeg da regne ud! :D
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#6 Nicki52 14 år siden

Et afsnit varer da kun fyrre minutter, så 1 time og ti minutter. Men hvis du mener med reklamer, har du nok ret.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#7 filmz-Claudius 14 år siden

#6

Det er i forvejen et dobbeltafsnit, hvilket umiddelbart bringer os up på lidt over 80 minutter. Med en halv time ekstra (hvoraf en tredjedel nok også er reklamer), løber det sikkert op til mellem 100-110 minutter.

Men "Lost" har nu levet helt ned til navnet et godt stykke tid. De første to sæsoner var helt i top, men siden er det gået ret galt, især i 4. og 5. sæson. Jeg undlader lige at sige hvorfor, af hensyn til spoilere. 6. sæson virker også langtrukken. Det eneste lyspunkt er, at slutningen ligger forude.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#8 aero 14 år siden

#6: 40 (et afsnit) + 40 (et afsnit) + 30 (ekstra tid) = 110 = 1 time og 50 min (en time er jo 60 min og ikke 100 ;) )
Its structural perfection is matched only by its hostility
Gravatar

#9 Nicki52 14 år siden

#7-#8
Nå ja, glemte det var et dobbeltafsnit. Den bliver sikkert delt i to i Danmark.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#10 Patriarch 14 år siden

Afsnit 15, 3. sæson. Der er lang vej igen :)

Tegner 6. sæson, og afslutningen godt?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: