Hyde Park Entertainment og Capcom kunne for nylig afsløre, hvilke skuespillere der har sluttet sig til deres spilfilmatisering “Street Fighter: The Legend of Chun-Li”, der allerede har Kristin Kreuk (“Smallville”) i hovedrollen som den asiatiske og hurtigtsparkende kungfu-pige.
Michael Clarke Duncan, Chris Klein og Rick Yune er blandt de nytilkomne på projektet, der bygger over japanske Capcoms populære kampspilsfranchise.
Duncan skal påtage sig rollen som den brutale bokser Balrog, mens Klein (“American Pie”) skal spille Charlie Nash, løjtnant i det amerikanske luftvåben. Yune (“Die Another Die”, “The Fast and the Furious”) har fået rollen som den mystiske kampsportstræner Gen.
Yderligere tilføjelser til castet tæller Moon Bloodgood, Edmund Chen, Hong Kong-stjernen Cheng Pei Pei og Taboo fra gruppen Black Eyed Peas.
Filmens producenter er stadig i gang med at caste filmens hovedskurk, den magtfulde M. Bison, der leder det onde Shadaloo-syndikat.
Selve historien i den nye film holdes stadig hemmelig, men plottet vil omhandle den kvindelige kæmper Chun-Li og vil intet have at gøre med Universals spilfilmatisering fra 1994 med Jean-Claude Van Damme.
Andrzej Bartkowiak (“Romeo Must Die,” “Exit Wounds”) står for instruktionen, mens Hong Kong-kampkoreografen Dion Lam (“The Matrix”) står for de ekstreme kampscener.
#1 filmz-Liou 16 år siden
Åh ja hun er for lækker. det er næsten grund nok for mig til at se filmen alene... altså næsten.
#2 filmz-karlen 16 år siden
#3 moulder666 16 år siden