20th Century Fox har frigivet en lille håndfuld nye billeder fra deres ventede spændingsfilm “X-Files: I Want to Believe”, den anden spillefilm over Chris Carters successerie “Strengt fortroligt”. Billederne, der bl.a. viser Mulder og Scully i et intimt øjeblik, kan ses i galleriet hos WorstPreviews.

Den nye film udspiller sig i de snedækkede bakkedrag i et landligt område i Virginia, hvor en gruppe kvinder bliver bortført. De eneste spor til deres forsvinden er de groteske ligrester, der begynder at dukke op i snedriverne langs hovedvejen. Da andre uforklarlige faktorer gør, at sagen har potentiale til at blive klassificeret som en såkaldt X-fil, bliver den specielle FBI-afdelings tidligere agenter, Fox Mulder og Dr. Dana Scully, modvilligt indkaldt.

David Duchovny og Gillian Anderson vender tilbage i deres populære FBI-agentroller, mens også Amanda Peet, Billy Connolly og rapperen Xzibit er at finde i filmprojektet, der instrueres af Chris Carter.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 filmz-bullseye 16 år siden

Spoiler alert!

- eller noget i den retning:

Titlen er 'I Want To Belive' - det er den samme tekst, som på billede nr. 7 er på den velkendte plakat med en UFO (også set i de gamle afsnit) Har bortførelserne måske noget med aliens at gøre?

Eller er det bare en tilfældighed

Just wondering:)
Gravatar

#12 nygaardpetersen 16 år siden

#10
Ja,det er rart at se ham i anden rolle. Han gør det rigtig godt (-:

Skriv ny kommentar: