20th Century Fox har frigivet en lille håndfuld nye billeder fra deres ventede spændingsfilm “X-Files: I Want to Believe”, den anden spillefilm over Chris Carters successerie “Strengt fortroligt”. Billederne, der bl.a. viser Mulder og Scully i et intimt øjeblik, kan ses i galleriet hos WorstPreviews.
Den nye film udspiller sig i de snedækkede bakkedrag i et landligt område i Virginia, hvor en gruppe kvinder bliver bortført. De eneste spor til deres forsvinden er de groteske ligrester, der begynder at dukke op i snedriverne langs hovedvejen. Da andre uforklarlige faktorer gør, at sagen har potentiale til at blive klassificeret som en såkaldt X-fil, bliver den specielle FBI-afdelings tidligere agenter, Fox Mulder og Dr. Dana Scully, modvilligt indkaldt.
David Duchovny og Gillian Anderson vender tilbage i deres populære FBI-agentroller, mens også Amanda Peet, Billy Connolly og rapperen Xzibit er at finde i filmprojektet, der instrueres af Chris Carter.
#1 filmz-tofurkey 16 år siden
#2 David Munch 16 år siden
#3 Norton 16 år siden
Glæder mig meget til den nye film!
De ser faktisk begge rimelig gamle ud på de billeder :)
#4 filmz-Scarface 16 år siden
#5 Dragon_Claw 16 år siden
#6 filmz-Cerebrum 16 år siden
#7 filmz-mrhands 16 år siden
#8 filmz-Cerebrum 16 år siden
...er ellers ikke meget for "bitch-money-drinks"- sange (eller hvad det nu kaldes), men Tupac - det var sgu intelligent musik...
#9 nygaardpetersen 16 år siden
Det er også cool at de holder fast i hvad der er sket i serien. Jeg tænker her bestemt på det sidste billede.
#10 filmz-svenning 16 år siden