Der har i længere tid været vedholdende rygter om at Kevin Smith skulle lave den kommende Star Wars serie, senest er Mark Hamill tilknyttet rygterne. Smith selv er ret afvigende med at svare på rygterne, og kommer med stikpiller der kan tolkes i begge retninger når han spørges om en evt. tilknytning til Star Wars tv-serien. IESB har nu modtaget oplysninger fra en af deres gamle kilder internt på Skywalker Ranch.
Kilden fortæller at der er en række planer for fremtiden internt i ranchen, hvor der nu er ved at blive flyttet om, for at gøre plads til kontorerne til folkene, der skal lave tv-showet. Der er ingen fast tilknyttet endnu, men kilden bekræfter at Smith er det klare førstevalg, og han skulle efter sigende være travlt beskæftiget med forhandlingerne inden han starter med at lave fortsættelsen til “Clerks”.
Tv-serien vil køre for fulde damp så snart “Sith-fyrsternes Hævn” er udgivet, hvor Smith samtidig skulle være færdig med det meste af “Clerks 2”. Det bekræftes endvidere fra denne kilde, at Mark Hamill også er i søgelyset til at vende tilbage i rollen som Skywalker som mentor for de nye jedier. Det forventes at serien overholder kontinuiteten i forhold til Extended Universe historierne. Extended Universe historier bliver dog ikke filmet i serien, da både Kevin Smith og George Lucas ønsker nye og friske historier. Showet skulle endvidere også indeholde twists, og foregå efter “Return of the Jedi”. Ifølge folk fra ILM vil der også være en del flashbacks til tiden før slutningen i “Return of the Jedi” via en Holocron teknologi.
Der skulle komme en officiel meddelelse omkring showet i løbet af et par måneder. En af grundene til der intet officielt er endnu skulle være på grund af, at sende rettighederne ikke er på plads endnu. News Corp. (20th Century Fox) håber at kunne anskaffe sig rettighederne, men der har også været tale om at Sci-Fi Channel skulle være interesseret i distributionen.
#21 MikkelHJ 19 år siden