Den kommende tredje film om den populære computeranimerede trold Shrek, som bærer titlen “Shrek the Third”, har nu fået tilføjet flere stemmer til de mange firnulige personligheder, som vil være at finde i det nye eventyr fra DreamWorks.
Amy Sedaris skal spille Askepot, Amy Poehler er Snehvide, Maya Rudolph er Rapunzel og Cheri Oteri lægger stemme til Tornerose. I filmen er de alle medlemmer af en ninja-agtig undergrundsorganisation af prinsesser, ledet af Fiona, som igen får stemme af Cameron Diaz, der skal forhindre Prins Charmings statskup i kongeriget Langt, Langt Borte.
Desuden skal John Krasinski levere stemme til ridderen Sir Lancelot, mens Eric Idle skal spille troldmanden Merlin. For få dage siden blev også Ian McShane tilføjet rollelisten som Kaptajn Klo.
I “Shrek the Third” vil vore grønne helt helst fralægge sig ansvaret som kommende konge i riget, og da hans svigerfar, kongen, bliver syg, tager han derfor med Æsel og den bestøvlede kat ud på en mission for at finde en værdig aftager til tronen. Men i mellemtiden planlægger Prins Charming at overtage landet, hvorfor Fiona må danne en oprørsgruppe for at redde kongeriget.
Mike Myers lægger atter stemme til den grønne titelfigur, mens Eddie Murphy og Antonio Banderas igen spiller henholdsvis Æsel og den bestøvlede kat. John Cleese og Jule Andrews er også tilbage som Fionas forældre. Diaz’ kæreste, popsangeren Justin Timberlake, leverer røst til Artie, den unge Kong Arthur.
#1 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#2 Skobbolop 18 år siden
"I AM MAKING A BIRDHOUSE!"
#3 Ikari 18 år siden
#4 morten300 18 år siden
#5 filmz-MarcusB 18 år siden
#6 ScumBag 18 år siden
"Bitter Sport" - "Trekantet, Upraktisk og Ond"
#7 filmz-Narniabæver 18 år siden
#8 filmz-ec 18 år siden