Paramount Pictures har sammensat adskillige nye tv-spots til den længe ventede “Indiana Jones og Krystalkraniets kongerige”, der rammer de danske biogaflærreder 22. maj. Alle otte spots samt den nye featurette “Indy on Set” kan findes gennem filmsiden ComingSoon.net.

Året er 1957, og Indiana Jones er netop vendt hjem fra et hæsblæsende eventyr, hvor han finder ud af, at hans gamle flamme, Marion Ravenwood, er forsvundet i jagten på Den Forsvundne Guldby, et sagnomspundet rige, der har relationer til tretten mystiske krystalkranier af ukendt oprindelse.

Da udspekulerede sovjetiske agenter også viser en stigende og voldsom interesse for riget af guld, må Indiana Jones indlede et kapløb med tiden og agenterne for at finde Marion og det 13. kranie, der tilsyneladende kan sikre russerne total kontrol over Sovjetunionen.

Harrison Ford er tilbage i sin glansrolle som Indiana Jones, mens Karen Allen gentager sin rolle som Marion fra den første Indy-film, “Jagten på den forsvundne skat”. Desuden medvirker bl.a. Shia LaBeouf, John Hurt og Cate Blanchett.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 thalion_dk 14 år siden

Uha jeg glæder mig som et lille barn til den kommer, har købt billetter allerede. :D
"One of god's own prototypes, too strange to live, too rare to die."
Gravatar

#2 MOVIE1000 14 år siden

den blir sikkert rigtig god men har lige været inde på cast for at se hvem John Hurt skulle spille og den person han skal spilles efternavn hedder Ravenwood (altså Marion hedder Ravenwood til efternavn) så forstår je ikke er de i familie med hinanden og hvordan familie fordi det kan ikke være hendes far for i jagten på den forsvunde skat sagde hun at han var død
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 filmz-CAADK 14 år siden

Står han hedder Professor Oxley på imdb: http://www.imdb.com/character/ch0074009/
Alfred: Know your limits, Master Wayne
Bruce: Batman has no limits
Gravatar

#4 piazorro 14 år siden

Du har ret - der står rent faktisk på filmz-siden at han spiller Abner Ravenwood. I Raiders er det hendes fars navn og hun siger han er død (men det behøver jo ikke betyde at han rent faktisk er det!)
Og ja, på IMDB står der prof. Oxley.
Mystifistisk.......
Bevar Hundeprutter, Mågeklatter, Ørevoks, Andemad og Kloakslam
- meld jer ind i gruppen på Facebook
Gravatar

#5 DarkLight 14 år siden

This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#6 filmz-Kadann 14 år siden

#5 -

Den har været oppe flere steder, men jeg vil nu ikke begynde at male fanden på væggen p.g.a. en enkelt anmeldelse. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: