“Snakes on a Plane” har tilsyneladende startet en ny filmtrend, for nu kommer “Flight of the Living Dead: Outbreak on a Plane” – og ja, filmen omhandler raserende zombier på et fly.

Historien følger en gal videnskabsmand, som er på vej i et fly fra Los Angeles til Paris. I lasten har han liget af en tidligere medarbejder, der er smittet med en virus. Efter et uvejr bliver det muligt for liget at komme ud af kisten. Zombien går nu amok og smitter passagererne, og det gælder nu om at overleve – i luften i et fly, hvor det ikke er muligt at løbe væk.

New Line Home Entertainment udgiver filmen direkte til dvd på det amerikanske marked 2. oktober.

Ekstramaterialet inkluderer fraklip samt et kommentarspor fra IGN.com’s redaktører og kommentarspor med instruktør Scott Thomas og producer David Shoshan.

En trailer til horrorthrilleren, der tidligere gik under titlen “Plane Dead”, kan ses på filmens officielle hjemmeside, Plane-Dead.com



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filmz-hejboel 16 år siden

#10 nu kan man jo læse tegneserien ved at klikke på den :D ( så kig de 14 minutter med det :D )

tegneserien er om en mand der er bidt af en zombieinfektionslignende type, og han vælger så at sprede denne infektion i flyet... det ligner til forveksling det samme koncept :|

Skriv ny kommentar: