På bare to år er omsætningen af DVD-salget hos Nordisk Film blevet halveret. Snart er det helt slut med at kunne udbygge filmsamlingen på DVD-formatet. Det fortæller administrerende direktør for Nordisk Film, Allan Hansen, i et interview med Business.
Se også: Det fysiske filmsalg falder dramatisk
Inden for tre år så regner det store danske filmselskab slet ikke med at have DVD’er på hylden mere. Streaming og VOD-tjenester overtager markedet:
”Filmtjenester som Netflix og Block-buster erstatter DVD-markedet på længere sigt. I 2018 forventer vi ikke længere at sælge DVDer,” siger Allan Hansen og fortæller videre om Nordisk Films eget forsøg med en streamingtjeneste under navnet Dansk Filmskat:
”Selv om vi er på vej til at få opbygget nye digitale forretningsmodeller til filmdistribution, får vi aldrig erstattet det her,” udtaler direktøren, der dog ikke frygter konkurrencen fra Netflix:
”Vi er bedre til at kapitalisere på potentialet i Norden, end Netflix er, fordi de kun har ét outlet. Vi kan sælge en film i biografen, på DVD, til video-on-demand på nettet og endelig til tv. Det er først efter tv, at en film kommer på Netflix.”
Sidste år omsatte Nordisk Film 220 millioner kroner på salget fra DVD.
#1 akerman 9 år siden
#2 Star Trek fever 9 år siden
Får ikke set nær så mange film når det skal foregå via Netflix og Blockbuster
Duer ikke når andre laver valget for en. Netflix har ikke et nær nok bredt udvalg
All lives matter.
Facts dont care about feelings
#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina
"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
#3 Kisbye 9 år siden
Jeg er ikke sikker på hvad du mener?
Det er da nu engang nemmere at sætte en film på over vod, end det er at først at skulle anskaffe sig det fysiske medie og derefter bøvle med at afspille det.
Kan heller ikke forstå du mener at Netflixs udvalg ikke er bredt. Syntes da jeg kan finde alle slags film, hvis jeg graver lidt.
Selv stumfilm kan man finde. For eksempel ligger der både Intolerance: Love's Struggle Throughout the Ages (1916) og Metropolis (1927).
Derudover, så har Hulu rettighederne til Criterion. Vil du istedet se dem på dvd/br, skal du først til at importere dem og så derefter omgå regionslåsen.
#4 Nagash 9 år siden
Problemet er kvaliteten. Som det er nu, så leveres der meget ringere bitrate. Og lyden er lossy. Det er sikkert fint for dem der ikke går op i det. Men vi er nogle, som netop købte plasma fremfor LCD, for at udnytte billedet fuldt ud, og samtidig har vi en kraftig surroundreceiver til lyden. Når man nu har investeret mange penge i udstyr, så vil man jo også gerne udnytte det fuldt ud.
Man kan så håbe, at streamingtjenesterne tilføjer disse muligheder inden 2018. Både DTS og Dolby har udtalt, at de er klar med lossless løsninger, der egner sig til streaming.
Nyheden siger så ikke noget om blu-ray (det har været fremme siden 2006, har du ikke lært, at det er uden E endnu? :) ).
Det ville dog ikke være første gang, at en af fjolserne i høje stillinger i filmbranchen, knap nok ved, at der er forskel på DVD og blu-ray.
Kan du ikke lige uddybe lidt om det, Morten?
I øvrigt, så skal Allan Hansen nok passe lidt på med sine skråsikre udtalelser. YouSee kom med samme påstande, da de kom med deres ååh, så gode YouBio. "Vi er bedre til det nordiske marked. Det kender Netflix slet ikke". Hvordan gik det nu lige?
Og i øvrigt: "Det er først efter TV, at en film kommer på Netflix". Nå, så må han da tælle premium filmkanaler som C More med. Ellers er det da noget crap at lukke ud.
#5 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Jeg kan forsøge. Originalinterviewet siger ikke noget om Blu-Ray, så faktuelt mener han 'kun' DVD. Men. Jeg ved, at Blu-Ray i branchen rent økonomisk betragtes som et failed format, der aldrig har fået fodfæste hos forbrugerne bredt set. Det er meget få titler (oftest superhelte- eller sci-fi-film), der har flere solgte BD'er end DVD'er. Så rent økonomisk er Blu-Ray en letvægter, så der er god grund til at tro, at BD'erne vil blive faset ud sammen med DVD. Der er eks. stadig en del smallere titler, der kun udkommer på DVD, fordi det ikke kan betale sig at producere dem på BD.
En lavpraktisk forklaring på, at BD aldrig er slået bredt igennem, er, at da BD blev introduceret, havde asiatiske DVD-afspiller-producenter stadig deres lagre fyldt med disse, som skulle sælges før de vil stoppe produktionen af dem og overgå kun til BD. Det var det, der sikrede en succesfuld overgang fra VHS til DVD - at man stoppede med at lave VHS-afspillere og sendte billige DVD-afspillere på markedet.
Jeg tror dog stadig, at man et pænt stykke ud i fremtiden vil kunne købe sine favoritter på alle formater, men fokus går kun mere og mere mod streaming - det er der ingen tvivl om.
#6 region 2 killer 9 år siden
Hvis man vil se en specifik film, i en specifik A/V kvalitet, og med ekstramateriale, vil DVD/BD/4KBD aldrig helt kunne erstattes.
I USA har små selvskaber overtaget udgivelserne af de store filmselvskabers bagkatalog (Criterion/Olive/Shout osv).
Det samme vil nok ske i Norden.
#7 Jb-film 9 år siden
Jeg giver ikke en pind for talmagi - prognoser kan sættes så det passer på det der skal sælges.
#8 Captain Marvel77 9 år siden
#9 stokkeprygl 9 år siden
Vi mangler blot at streaming indenfor tv, bliver ligeså godt som for musik.
#10 Elvira39 9 år siden