Universal Pictures har udsendt det første billede fra “The Bourne Legacy”, hvor vi ser den Bourne-løse films erstatning: Jeremy Renner.

Se billedet her.

I “The Bourne Legacy” følger vi ikke Bourne, men i stedet en ny operativ, Aaron Cross, der dog ligeledes har sin sag for med Treadstone og Blackbriars lyssky projekter, som udgør en større fare end nogensinde før.

“The Bourne Legacy”, der i denne omgang er både skrevet og instrueret af Tony Gilroy, har udover Renner også Rachel Weisz, Edward Norton, Oscar Isaac samt Joan Allen, Scott Glenn og Albert Finney fra de tidligere film på rollelisten.

“The Bourne Legacy” gør klar til at spionere i danske biografer 16. august.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (122)
Gravatar

#11 Hr. Nielsen 12 år siden

Shaky cam var brugt flot, medfortællende og overbevisende i de to sidste BOurne-film, så de er som de skal være. At stilen så ofte dækker over talentløse actioninstruktører og mildst talt er vildt trættende, skal ikke ligge disse to film til last.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#12 Lord Beef Jerky 12 år siden

Denne gang holder jeg med Babo. Shaky cam er et irritationsmoment. Det kan blive brugt fint, og netop som en form for intensitet, men når det bliver brugt konsekvent hele filmen igennem, selv i de mere afdæmpede scener, mister det i den grad sin effekt. Drop shaky cam og jeg skal nok give filmen en chance.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#13 BN 12 år siden

Thomas E. Nielsen (11) skrev:
Shaky cam var brugt flot, medfortællende og overbevisende i de to sidste BOurne-film, så de er som de skal være. At stilen så ofte dækker over talentløse actioninstruktører og mildst talt er vildt trættende, skal ikke ligge disse to film til last.


Godt sagt! Og jeg kunne være mere enig.

Personligt hader jeg anvendelsen af shaky cam i tv-krimi-serien 'NYPD Blue', hvor næsten hver anden kameraindstilling starter med, at kameraet enten glider mod højre eller venstre (mest højre) side af billedet eller allerede befinder sig dér, hvorefter det brat og som regel i en gyngende bevægelse rykkes den modsatte vej. Det er simpelthen for letkøbt og tåbeligt, ja, irriterende monotont.

Men jeg kan godt lide den moderate brug af shaky cam i 'Saving Private Ryan', 'Heat' og 'A Quantum of Menace', hvor det (i alle tre tilfælde) er forbeholdt actionscener til understregning af situationens kaos og forvirring, mens kameraføringen er anderledes i alle eller næsten alle andre scener.

Grunden til at jeg elsker Greengrass' storforbrug af shaky cam, er at det simpelthen ER hans visuelle stil, ja, en dokumentarisk stil også anvendt i 'Bloody Sunday'. Greengrass har i forhold til andre instruktører helt anderledes styr på shaky cam og forlader sig ikke udelukkende på det urolige kamera, men også på klipning og kameravinkler.

Men at jeg elsker Greengrass' stil betyder jo ikke, at jeg altid ønsker at se actionscener og hele film lavet på den måde. Jeg elsker også utallige actionscener, der er filmet med steady cam og har flere totalbilleder, og som måske nøjes med at bruge klipning og hurtige nærbilleder til understregning af det dramatiske. ... Jeg synes, at det nemt kan blive for tamt og uengagerende, hvis alt eller det meste i en actionsekvens ses på afstand og er filmet med et enkelt roligt kamera eller to, der bare dovent betragter det, der sker.

Ingen af måderne at filme tingene på er i sig selv en garanti for, at jeg kan lide det færdige resultat. Det er udførelsen, måden og tonen, der er afgørende for mig.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#14 Babo84 12 år siden

Heat har overhovedet intet i den retning. Saving private Ryan er jeg enig i, at åbningssekvensen anvender metoden med overbevisning. Jeg kan godt lide Pouls to Bourne film, men må indrømme de bliver anstrengende at gense. Man får ikke lov til at nyde filmen. Jeg gør ikke ihvertfald og derfor blev jeg lidt irriteret må jeg erkende. Green Zone var helt fucking forfærdelig at overvære. Jeg tvang mig selv igennem den i bio. Et par panodiler inden havde squ hjulpet på at dæmme hovedpinen.
Gravatar

#15 Babo84 12 år siden

BN

Har du eksempler på hvornår scener kan blive dovent filmet, som du kalder det?
Gravatar

#16 BN 12 år siden

Babo84 (14) skrev:
Heat har overhovedet intet i den retning.


Øh, hvad? Hvad kalder du så det, vi ser 0:43-0:48 og 1:08-1:10, samt 2:19-2:49 i følgende klip fra filmen? Det er fra det berømte shoot-out:

Babo84 (15) skrev:
BN

Har du eksempler på hvornår scener kan blive dovent filmet, som du kalder det?


Tjah, du kan jo bare sammenligne landgangen i [url= scene fra WW2-filmen 'The Longest Day'[/url] med landgangen i 'Saving Private Ryan'. ... I mine øjne er det filmet for meget på afstand og for meget fra samme kameravinkel. Flere klip, flere vinkler og nærbilleder (eller evt., men ikke nødvendigvis noget shaky-cam til illustration af eksplosionerne) ville have taget mig med ind i begivenhedernes centrum, så jeg i højere grad følte mig tilstede. Men som scenen er, er jeg blot tilskuer og har både bogstaveligt talt og i overført betydning afstand til de ting, der sker.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#17 Babo84 12 år siden

Shootout scenen er jo slet ikke rodet eller uoverskuelig i Heat, som tingene er under Greengrass. Scenen er hektisk, ja. Men der er en verden til forskel på heat og så green zone.

Jeg har ingen problemer med den scene du fremhæver i den krigsfilm. For mange klip og vinkler kan netop også ødelægge tingene for mig. Det du eftersøger er ofte "second unite" hvor der er både fordele og ulemper ved at tingene skal ses fra 10 vinkler og zoomes ind på nært hold.
Gravatar

#18 Babo84 12 år siden

I den scene du fremhæver får du overblik over situationen med one-take, som faktisk tilføjer realisme fordi tingene sker in camera og fanges med et hug af fotografen.
Gravatar

#19 BN 12 år siden

Babo84 (17) skrev:
Shootout scenen er jo slet ikke rodet eller uoverskuelig i Heat som tingene er under Greengrass.


Jeg har ikke sagt, at shoot-out scenen fra 'Heat' var rodet eller uoverskuelig. Jeg har sagt, at den indeholder shaky-cam ... that's it.

Ved sammenligning finder du Greengrass' film 'rodede og uoverskuelige', men det synes jeg på ingen måde de er.

Babo84 (17) skrev:
Jeg har ingen problemer med den scene du fremhæver i den krigsfilm.


Well, good for you. ;-) ... Mig fænger den simpelthen ikke.

Babo84 (18) skrev:
I den scene du fremhæver får du overblik over situationen med one-take, som faktisk tilføjer realisme fordi tingene sker in camera og fanges med et hug af fotografen.


Selve det der sker i scenen, er realistisk. Men jeg får ikke FØLELSEN af realisme, når jeg ser scenen - jeg sidder bare og tænker, at det er film, og at jeg selv sidder trygt og sikkert i min stuesofa. Virkeligheden for soldaterne er, at krig er kaotisk, larmende og uhyggelig - dette bliver ikke overført til mig i den scene.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#20 Babo84 12 år siden

#19

Her er shoot-out scenen fra Heat.



Der er næsten ingen rystelser, selvom den har håndholdt brug (formoder jeg). Det hele er dejligt nemt hvor du næsten kan nyde ethvert skud ramme sit mål. Det er på intet tidspunkt anstrengende eller for (over) hektisk. Der er dejlige krydsklip på tværs og nærbilleder, som kendetegner Dante Spinotti's gode stil. Den stil kan ingen have noget imod. Men det Tony Scott og Greengrass laver, med film som Domino og Green Zone, er sur røv :) Det er mig blevet trættende, at man skal sidde igennem en actionfilm med mtv-klipning, der er hurtigere end et blink med øjet.

BN (19) skrev:
Virkeligheden for soldaterne er, at krig er kaotisk, larmende og uhyggelig - dette bliver ikke overført til mig i den scene.


Tjo... med virkeligheden er næppe klip, vinkler, zoom-ind og ud hele tiden, hvis man skal se sådan på det :) Men forstår hvad du mener. Jeg kan godt lide den gamle både at føre kameraet på, hvor scenerne får lov til at "kører lidt" længere. Enhver metode har sine fordele og ulemper. Det kan også bliver for langt.

Skriv ny kommentar: