Fansiden VinDieselGallery har fået fat i de 10 første officielle billeder fra den futuristiske actionthriller “Babylon A.D.”, der har Vin Diesel i hovedrollen.

“Babylon A.D.” er inspireret af Maurice Dantecs roman “Babylon Babies”, der foregår i en nær fremtid og omhandler genmanipulering. Historien følger en lejesoldat, som er hyret til at transportere en kvinde fra Rusland til Tyskland. Han finder dog ud af, at hun af en magtfuld kult er blevet udsat for et syntetisk virus, der kan udrydde menneskeheden.

På rollelisten finder man desuden Gérard Depardieu, Michelle Yeoh, Charlotte Rampling, Mark Strong, Radek Bruna, Melanie Thierry og Lambert Wilson.

Filmen er skrevet og instrueret af Mathieu Kassovitz (“The Crimson Rivers”, “Gothika”). 20th Century Fox udsender filmen i amerikanske biografer 29. februar, 2008.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 elwood 17 år siden

Synes stadig hans beste rolle er i The Iron Gigant.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#12 filmz-look 17 år siden

vin diesels bedste rolle og film er hel klart filmen...hmmm...har glemt navnet...det er en gyser film. etteren til chronicles of riddick...

Skriv ny kommentar: