Nordisk Film har udsendt de første billeder fra den danske familiefilm “Monsterjægerne – fang dem før de fanger dig”, der er baseret på forfatter Jacob Weinreichs bogserie. Billederne kan ses her.

Instruktøren bag filmen er Martin Schmidt, som i 90’erne stod bag ungdomsgyserne “Sidste time” og “Mørkeleg”, og som senest har instrueret julekalenderen “Jul i Valhal” og familiefilmen “Guldhornene”.

I “Monsterjægerne – fang dem før de fanger dig” påstår
Olivers farfar, at han er monsterjæger, men 12-årige Oliver tror ikke på monstre. Indtil en dag, hvor hans forældre begynder at opføre sig yderst mærkeligt. Med hjælp fra sin gyserelskende lillebror Lasse finder Oliver ud af, at det er det frygtede Skyggemonster, der er på spil.

Skyggemonstrets dronning bevæger sig fra person til person via kys og efterlader sine ofre med deres personlighed helt forandret. Da faren for alvor går op for farfaderen, afslører han sandheden for sine børnebørn: Oliver er udset til at være den næste store monsterjæger.

I rollen som Olivers farfar ses Kjeld Nørgaard, mens Olivers forældre spilles af Peter Mygind og Mette Horn. Desuden giver Paw Henriksen den som dyreelskende biologilærer, Robert Hansen som håbløst uerfaren politimand, Jonas Schmidt som gnaven pedel og Anna Neye Poulsen fra “Normalerweize” som den overbeskyttende lærer. I børnerollerne finder man Carl Winther, Toke Lars Bjarke, Mathias Mandrup Larsen, Sara Mering, Lærke Janken og Joshua Bermann.

Filmen, der i disse dage er ved at afslutte optagelser, har premiere 3. april 2009.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 Michael Andersen 16 år siden

#5 Sikkert fordi "Ghostbusters" jo var det helt store dengang og alle ville være en del af teamet :)

#6 God respons der, Carl Weathers. Jeg gætter på at du er ham den yngste på billedet?
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#12 SpielbergFreak 16 år siden

Hvem helved er Carl Winther?

Det kan da godt vaere I har haft 19 mio, men det betyder da ikke den bliver god. Og fire snotunger, der efterligner Ghostbusters, ved at komme gaaende ned af en dansk villavej, med en fucking trailer i baggrunden, er da kun til at grine af, hvor plat kan det blive.

Hvorfor ikke bruge de 19 mio, paa lave nogle ordentlige film, og du kunne da sagtens dele det budget op i to og lave to kvalitets boernefilm, i stedet for alt det bras dansk film efterhaanden kun kan spytte ud!

Og naar man har instrueret noget som hedder Jul i Valhal og Guldhornene, saa har man ikke saerlig mange point i min bog (det er saa bare min bog).

Og hov hov min fine ven, spar os for dine homofobiske udbrud?
Gravatar

#13 filmz-carl winther 16 år siden

ja sorry gik over grænsen der, det må i undskylde...
det er bare når har brugt lang tid på en film og arbejdet hårdt... bare for at i siger ting som det om den... det er ret nedern det burde du kunne forstå. men jeg kan jo ikke bevise overfor jer at den er anderledes :(

jeg er jo ike normalt inde og kommentere film jeg var bare inde for at se billederne og ser jeg at han skriver det der, det var nok grunden til mit udbrud...

p.s. den er ikke ligesom titlen for det til at lyde
Gravatar

#14 Michael Andersen 16 år siden

#13 Det er i orden. Det går nok, hvis du husker at tælle til 10 en anden gang :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#15 filmz-guden 16 år siden

den her fimler blir super fed VED JEG
Gravatar

#16 Dragon_Claw 16 år siden

#6 Er din agent godt klar over, at du snakker affald i åbne forummer...
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!

Skriv ny kommentar: