De første billeder fra det kommende komedie-drama “The Women” er nu offentliggjort og kan ses hos blackfilm.com.
Filmen, der bliver instrueret af Diane English, er baseret på et teaterstykke skrevet af Clare Boothe Luce og handler om en gruppe overklasse-kvinder, hvis dagligdag består af sladder og intriger.
“The Women” blev første gang filmatiseret i 1939 af George Cukor (“Borte med blæsten”), hvor rollelisten bl.a. kunne byde på Norma Shearer, Joan Crawford, Rosalind Russell, Joan Fontaine og Paulette Goddard.
I den nye filmatisering vil man kunne opleve Meg Ryan, Annette Bening, Jada Pinkett Smith, Carrie Fisher, Debra Messing, Eva Mendes, Debi Mazar, Bette Midler, Candice Bergen og Cloris Leachman.
“The Women”, der har Mick Jagger som producer, får amerikansk premiere 10. oktober.