For et par måneder siden blev det annonceret, at J.K. Rowlings bog “Fantastic Beasts and Where to Find Them”, der er et opslagsværk om de magiske væsner i “Harry Potter”-universet, ville være udgangspunkt for en ny filmtrilogi. Nu skriver Variety, at den første film i serien vil få premiere den 18. november 2016 i USA.

Se også: ”Harry Potter”-bog bliver til filmtrilogi

Filmtrilogien vil omhandle Newt Scamander, der er en karakter i “Harry Potter”-universet, som er kendt for at have skrevet en optegnelse over de magiske væsner i det fortryllende univers.

Selvom filmen vil finde sted ca. 70 år før de øvrige “Harry Potter”-film, så kan filmen ikke betragtes som en decideret prequel til hovedserien, men i stedet som en forlængelse af universet. “Fantastic Beasts and Where to Find Them” har endnu ikke fået tilknyttet en instruktør, men sikkert er det, at det bliver J.K. Rowling, som vil få sin manuskriptdebut på filmen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [4201636161] 10 år siden

En trilogi baseret på en 42 sider lang bog. Sammenlignet med LOTR- og Hobbitten-filmene ved vi, at antal sider i bøgerne er omvendt proportionale med spilletiden, hvorfor det kun er logisk, at hver film i trilogien vil have en spilletid på 10 timer. QED
Gravatar

#2 T. Nielsen 10 år siden

Det er da vist en tolkning af denne nyhed kære Dick, som falder til jorden som Superman med en stang kryptonit i røven:-)

Baby, it's cold outside
Gravatar

#3 Riqon 10 år siden

Jeg forstår virkelig ikke de her klager over de 42 sider, som også kom, sidste gang en nyhed om disse film blev lagt ud. Manuskriptet bliver jo længere. Forstår folk ikke konceptet "filmatisering"?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#4 Slettet Bruger [3704954007] 10 år siden

Og der står jo i nyheden, at filmene tager udgangspunkt i bogen, ikke at det er en side-for-side filmatisering.

Er det i øvrigt ikke Rowling selv, der skriver manuskripterne?
Gravatar

#5 Jarvis 10 år siden

bruno (4) skrev:
Og der står jo i nyheden, at filmene tager udgangspunkt i bogen, ikke at det er en side-for-side filmatisering.

Er det i øvrigt ikke Rowling selv, der skriver manuskripterne?


men sikkert er det, at det bliver J.K. Rowling, som vil få sin manuskriptdebut på filmen.
Gravatar

#6 Riqon 10 år siden

bruno (4) skrev:
Og der står jo i nyheden, at filmene tager udgangspunkt i bogen, ikke at det er en side-for-side filmatisering.


Der findes jo ikke side-for-side filmatiseringer ... bortset fra Ron Howards "The Da Vinci Code" ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 Slettet Bruger [3704954007] 10 år siden

#5 -

Ah, det havde jeg lige overset.

Hun er da præcis den rette person til formålet, så man ikke får diverse manuskriptforfatteres tolkning af hvad der kunne være fedt at have med, for at få historien til at fylde lidt mere.

Kort sagt, mere Potterverse til folk der kan lide den slags og der er jo mange af den slags mennesker, jeg selv inklusiv, så det kan da kun være positivt.
Gravatar

#8 Slettet Bruger [4201636161] 10 år siden

Riqon (3) skrev:
Jeg forstår virkelig ikke de her klager over de 42 sider, som også kom, sidste gang en nyhed om disse film blev lagt ud. Manuskriptet bliver jo længere. Forstår folk ikke konceptet "filmatisering"?


Nej, jeg forstår ikke konceptet; men hvis du nu skrev en ti sider lang bog der forklarer det og får nogen til at lave en 30 timer lang film om den, så kan det være, at jeg forstår.
Gravatar

#9 HonoDelLoce 10 år siden

Dick Taid (8) skrev:
Nej, jeg forstår ikke konceptet; men hvis du nu skrev en ti sider lang bog der forklarer det og får nogen til at lave en 30 timer lang film om den, så kan det være, at jeg forstår.


Konceptet er, at bogen er et opslagsværk - filmene (og manuskripterne til filmene) tager udgangspunkt i de steder og væsener, der beskrives i opslagsværket, ikke i selve opslagsværket.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#10 Lord Beef Jerky 10 år siden

#8 man har lavet tv-serier baseret på artikler, film baseret på digte osv. Hvad med at bedømme resultatet når du har set det?
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: