DreamWorks har udsendt den første fartglade trailer til filmversionen af videospilserien “Need for Speed”, der har Aaron Paul (“Breaking Bad”) i hovedrollen som Tobey Marshall.

Se traileren her.

Filmen, der er instrueret af Scott Waugh (“Act of Valor”), følger en undergrundskører (Paul), der er ejer af en garage, hvor racerkørere kommer for at få gjort deres biler hurtigere. Da hans ven en dag dør i et racerløb, ender det dog med, at han ryger en tur i spjældet, hvorefter han sætter sig for at hævne vennens død, når han igen er på fri fod.

Foruden Paul i hovedrollen vil man også kunne finde Dakota Johnson, Michael Keaton, Kid Cudi og Dominic Cooper på filmens rolleliste, når “Need for Speed” ræser ind i biograferne til næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 henrique406 11 år siden

Jeg havde minus forventninger til denne film, men efter at have set traileren er jeg pludselig fyldt med optimisme. Den ser overraskende god ud. Det ser virkelig ud til de har fanget meget af ånden fra især de seneste par Need for Speed spil.

Begynder at glæde mig...

Skriv ny kommentar: