Magasinet Wizard kan i sit seneste nummer fremvise det første billede fra “Batman: Gotham Knight”, det animerede dvd-projekt, der forbinder Christopher Nolans “Batman Begins” med den kommende “The Dark Knight”. Billedet kan ses online hos JustPressPlay.
“Gotham Knight” vil bestå af seks japansk animerede kortfilm om den mørke ridder fra Gotham City, hvoraf flere af segmenterne er instrueret af Bruce Timm (“Batman: Mask of the Phantasm”, “Fremtidens Batman, “Justice League”). Angiveligt skulle den hyldede japanske animator Satoshi Kon også være involveret i en af filmene.
Animationen bliver produceret af tre af Japans mest populære animationsgiganter, der tæller Production I.G. (“Ghost in the Shell”, “Blood: The Last Vampire”), Madhouse (“Metropolis”, “Paprika”, “Vampire Hunter D”) og Studio 4°C (“Tekkon Kinkreet”, “The Animatrix”).
Historierne i animesamlingen vil desuden kunne introducere en række klassiske karakterer fra tegneserierne og også følge op på karakterer og historier, der blev præsenteret i “Batman Begins”.
“Batman: Gotham Knight” forventes at udkomme på dvd-markedet henimod premieren på “The Dark Knight” i juli måned.
#11 filmz-Kaffekongen 17 år siden
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg