Filmmagasinet Empire kan i deres nyeste nummer fremvise det første billede af Taylor Kitsch (“Friday Night Lights”) i rollen som den kortslyngende mutant Gambit i den kommende “X-Men Origins: Wolverine”. Det omtalte billede kan ses online hos ComingSoon.net.
Figuren Gambit har længe været blandt fanfavoritterne i det omfattende mutantgalleri, men han blev dog aldrig medtaget i nogen af de tre tidligere “X-Men”-film. Det skulle angiveligt også være muligt at se Gambit i aktion i den helt nye trailer til filmen, der skulle gå online om to ugers tid.
Filmen er fortællingen om den omflakkende Logans både voldelige og romantiske fortid, hans komplicerede forhold til Victor Creed og det skumle Weapon X-program.
Undervejs støder han på andre mutanter – både bekendte og nye – der inkluderer overraskende optrædener fra adskillige legender i “X-Men”-universet.
I filmen, der er skrevet af David Benioff, finder man desuden Liev Schreiber som Creed, Ryan Reynolds som den barske Deadpool, Danny Huston som den unge Stryker samt Lynn Collins som Silver Fox.
“X-Men Origins: Wolverine” er instrueret af Gavin Hood og får dansk premiere 1 maj.
#1 Munchkim 15 år siden
Nah, i'm only kidding. Glæder mig til at se hvordan filmen ender med at blive.
#2 filmz-Jørgensen83 15 år siden
#3 Kyllingebenet 15 år siden
#4 Monkeyking 15 år siden