Der har i løbet af de sidste par måneder været mange billeder fra settet til Ridley Scotts kommende storfilm “Robin Hood” – alle af varierende kvalitet – men det kapitel er nu overstået, da Universal har udsendt de første officielle billeder fra filmen.
Billederne, der i alt tæller fire stk., giver bl.a. det første kig på Cate Blanchett som Lady Marian samt Kevin Durand, Scott Grimes og Alan Doyle som de glade svende. Billederne kan ses i filmens galleri.
“Robin Hood” omhandler den berygtede skytte, der i det 13. århundreds England tager kampen op mod korruptionen i Nottingham og står i spidsen for et oprør mod kongemagten.
Historien om mesterbueskytten Robin begynder, da han går i Kong Richards tjeneste i krigen mod Frankrig. Efter Richards død rejser Robin til Nottingham, som lider under den korrupte og despotiske sherif, der overbeskatter byen.
“Robin Hood” indtager danske biografer 13. maj 2010.
#1 Buck Rogers 15 år siden
Jeg ved ikke, om verden har brug for endnu en Robin Hood-film, men Crowes accent kan kun blive bedre end Costners, og selv på en af sine dårlige dage - og dem er der jo en del af - er Scott en mere spændende instruktør end Kevin Reynolds.
Ergo - bring it on.
#2 tiany 15 år siden
#3 filmz-Megan Fox 15 år siden