Trilogiens tredje og sidste film har været udsat længe. Dylan O’Brien i hovedrollen fik dengang hjernerystelse i et mislykket stunt til “Maze Runner 3”. Nu er stjernen tilbage som Thomas i første trailer til “Maze Runner: The Death Cure”.
Se også: Anmeldelsen af “Maze Runner 2: Infernoet”
Det bliver i begyndelsen af 2018, at labyrintens gåder endeligt skal løses i den populære young adult-filmatisering af James Dashners bogserie.
I det sidste kapitel skal Thomas finde en kur imod den sygdom, der forvandler mennesker til zombier.
Det er igen Wes Ball, der instruerer, som han også gjorde det med de to første film i “Maze Runner”-serien.
“Maze Runner: The Death Cure” får premiere d. 8. februar.