Det har været et biograf-år med “Wonder Woman” i størst superhelte-fokus. Alligevel er det “Spider-Man: Homecoming”, der nu ser ud til at løbe med titlen som årets største superheltefilm.

Se også: ”Wonder Woman” er nu største origin-succes for en superhelt i USA

Med 874 millioner dollars i globalt billetsalg er “Homecoming” nu aktuelt den femtestørste MCU-film i historien – kun overgået af “The Avengers”, “Avengers: Age of Ultron”, “Captain America: Civil War” og “Iron Man 3”. Alle har de solgt billetter for over 1 milliard dollars.

Dermed er Spider-Mans hjemkomst til MCU også større end kollegerne hos “Guardians of the Galaxy Vol. 2” (863 millioner dollars) og så altså “Wonder Woman” med 819 millioner dollars.

Titlen som årets superhelt i 2017 er dog endnu ikke sikret for Spider-Man. Thor og Hulk tager snart på rumtur i “Thor: Ragnarok”, og så lukker tegneserie-året med “Justice League”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: