Den første trailer til Lionsgates “Hitman’s Wife’s Bodyguard” ligner alt man kunne forvente af en fortsættelse til den første film – på godt og ondt.
Ryan Reynolds, Samuel L. Jackson og Salma Hayek er tilbage i opfølgeren til “The Hitman’s Bodyguard”.
Den her gang skal Reynold’s bodyguard Michael Bryce ikke kun beskytte Jacksons hitman Darius Kincaid, men også hans kone, svindleren Sonia Kincaid (Hayek). Trailerens store men er, at Reynolds karakter ikke længere vil gøre brug af våben.
Trioen jagtes til tonerne af Britney Spears’ “…Baby One More Time” af Antonio Banderas’ skurk, mens også Morgan Freeman er med i en endnu hemmelig rolle.
“Hitman’s Wife’s Bodyguard” er instrueret af Patrick Hughes og skrevet af Tom O’Connor. Det var det samme makkerpar, der i 2017 bragte den første film til live, hvilket forklarer, hvorfor traileren til tider kan virke som mere af det samme.
Læs vores anmeldelse af “The Hitman’s Bodyguard” her.
Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for det er svært at benægte den kemi og karisma, de tre skuespillere bringer frem på skærmen.
Dog byder traileren heller ikke på meget andet, og “Hitman’s Wife’s Bodyguard” kan sagtens ende med at lande i den samme semi-underholdende kategori, som dens forgænger.
Det må vi dog vente med at bedømme, til filmen udkommer i biograferne den 8. juli.