Warner Bros. har netop udsendt den første trailer til Ron Howards kommende ”In the Heart of the Sea”, der er baseret på Nathaniel Philbricks bog fra 2000 af samme navn. Filmen har australske Chris Hemsworth i hovedrollen og er til dels baseret på virkelige hændelser.

Se også: Ny trailer til Michael Manns “Blackhat”.

“In the Heart of the Sea” handler om hvalfangerskibet Essex, der under en rejse i stillehavet, støder på en stor Kaskelothval, der efterlader skibet og dets besætning skibbrudne på havet i 90 dage – over tusinde kilometer fra deres hjem.

Foruden Chris Hemsworth i hovedrollen som Owen Chase, medvirker blandt andet Cillian Murphy, Michelle Fairley, Brendan Gleeson, Ben Whishaw, Benjamin Walker og Tom Holland også i filmen.

Filmen bruser ind i de danske biografer den 19. marts 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 patrickjane 10 år siden

Ser faktisk temmelig fed ud:o) Skal klart ses...
Gravatar

#2 Kaversmed 10 år siden

'Moby Dick' havde været en mere catchy titel.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#3 Dafojk 10 år siden

Det ser ud til at Chris Hemsworth skal lave "rigtig skuespil" i denne film. Puhh jeg håber han klarer den, det kan blive grimt.
Gravatar

#4 steadi07 10 år siden

Dafojk (3) skrev:
Det ser ud til at Chris Hemsworth skal lave "rigtig skuespil" i denne film. Puhh jeg håber han klarer den, det kan blive grimt.


Har du set "Rush"? Selvom Daniel Brühl er længder foran alle i den film, så synes jeg nu Hemsworth gør det helt udmærket.

Skriv ny kommentar: