Forfatteren Hubert Selby Jr. døde mandag i sit hjem i Los Angeles. Årsagen var en lungesygdom, som han havde lidt under i flere år.

Hubert Selby Jr. debuterede som forfatter i 1964 med bogen “Last Exit To Brooklyn” (filmatiseret i 1989) og har siden haft en glorværdig karriere inden for litteraturen. Hans andre værker indbefatter bl.a. “The Room” fra 1971 og “Requiem for a Dream” fra 1978 (filmatiseret af Darren Aronofsky i 2000).

Selby Jr.’s sidste filmprojekt blev samarbejdet med den danske instruktør Nicolas Winding Refn på filmen “Fear X” fra 2003.

De sidste 20 år af sit liv underviste Selby Jr. desuden på University of Southern California.

Selby Jr. blev 75 år gammel og efterlader sig sin kone, fire børn og elleve børnebørn.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 filmz-nick fury 20 år siden

Harry locked his mother in the closet...

Last Exit of Brooklyn er en helt fantastisk bog - så snart jeg hørte om hans død købte jeg soundtracket til filmen... Men jeg har endnu ikke fået set den - har altid grublet over om den kunne leve op til bogens univers og Selbys fragmenterede prosa.

Det er fanderme en skam - også selvom Fear X indeholdte ingen af Selbys tidlige fingeraftryk, og han ligesom var gået i stå allerede i 1970erne...

Manden var iøvrigt ret langt ude. På Requiem DVDen fortæller han i et interview om sin sygdomsperiode i barndommen - det spooky er at han ORDRET reciterer hans eget forord fra genudgivelsen til Last Exit hele tiden - uanset hvilket spørgsmål han bliver stillet. Nekrologen i Information benyttede samme udgangspunkt (Tyberkulose i tyskland, fik fjernet 10 ribben, få dage at leve i (og det er altså i 1950erne) valgte at skrive bøger fordi han ikke ville forlade verden uden at have sat sit mærke...).

The Room er en virkelig nasty sag, der gør American Psychos brie og rotte-scene til en gåtur i parken - Selby selv kunne ikke komme igennem den da han læste den for nyligt, den var simpelthen for ubehagelig.

WHATCHAMACALLYA-YASONNAFABITCH!?! Ja, vi savner ham sgu...
Gravatar

#12 chandler75 20 år siden

"The Room" er hermed netop røget på min to-read liste :)

Filmen "Last Exit to Brooklyn" har ikke helt samme nerve som bogen, men den har nogle gode skuespillerpræstationer, af bl.a. Jennifer Jason Leigh.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert

Skriv ny kommentar: