Alex Garland laver måske nok fantasifuld sci-fi, men det hele har hold i virkelighedens videnskab.

Adam Rutherford har været videnskabelig sparringspartner til Alex Garland på “Ex Machina” og “Annihilation”. Og den tidligere genetik-forsker er meget imponeret over Garlands manuskript-arbejde:

”Der er ikke én linje i ‘Annihilation’ eller ‘Ex Machina’, der ikke er baseret på årtiers forskning og videnskabelig forståelse,” siger Rutherford til IndieWire.

Begge film virker ellers, som om de foregår i en syret fremtid, men forståelsen af kunstig intelligens og DNA-mutationer er altså helt efter den videnskabelig bog.

“Annihilation” var endda så langt fra virkeligheden og så mærkelig, at Paramount droppede at sætte den op i biografen, hvorefter Netflix købte rettighederne til den.

“Annihilation” har fået begejstrede reaktioner hos anmelderne, der blandt andet kalder den ‘et vildt mindfuck’.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Kris_n 6 år siden

Ja, Annihilation er en lettere "syret" Sci-fi film, men trist den ikke kom i biografen. Dog er jeg glad for at at Netflix købte den.

Må indrømme at jeg er ret betaget af den.

Skriv ny kommentar: