Fortsættelse til “Wanted” er stadig undervejs

Siden “Wanted” udkom i 2008, har en fortsættelse til actionfilmen baseret på Mark Millars tegneserie været på tale op til flere gange, men af forskellige grunde faldt forhandlingerne til jorden før produktionen for alvor rykkede fremad.

Se også: Kristen Stewart vil gerne overtage Angelina Jolies rolle i “Wanted 2″.

Nu har manuskriptforfatterne til den første film, Derek Haas og Michael Brandt, via deres Twitter-konto imidlertid annonceret, at de er blevet hyret af Universal til at skrive endnu en film. De bekræfter desuden, at “Wanted 2” vil foregå et par år efter originalen.

Endnu er der ikke tilknyttet nogen instruktør til filmen, men “Wanted”-instruktøren Timur Bekmambetov kunne muligvis vende tilbage. Hovedrolleindehaveren James McAvoy har desuden tidligere udtalt, at han meget gerne vil vende tilbage til “Wanted”-universet, hvis der bliver skrevet et godt manuskript til filmen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Batsy 12 år siden

ChristianJensen (20) skrev:
Kan huske jeg var inde at se 1'eren med nogle venner. Var den eneste i gruppen der var begejstret for filmen, og er jeg stadig. Glæder mig til at se hvad McAvoy tryller ud af ærmet i 2'eren.

For jeg canz slå hjernen fra n shit :P



Lol efteraber :P
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Skriv ny kommentar: