Voice Overs i film er blevet et vandt syn i moderne film - Film som: the man who wasn't there, memento, en vampyrs bekendelser, Fight club - etc. osv.
Selvfølgelig ikke et nyt fænomen, men det er blevet brugt i størrer grad end for 15 år siden... Vil jeg vove at påstå ;)
Altså hvor at en karrakter eller en fortæller, taler over billedet ligesom en "narrator" på naturfilm og gamle detektiv (noir) film!
Hvad syntes i om den måde at fortælle? Nogle meninger? Ville i selv, eller har i brugt det i en film? Og hvad tror i at fordelen er ved at bruge V.O.?
Hvorfor jeg spørger om dette, er fordi at jeg er ved at skrive et kortfilms manus og ideen var at der skulle være en voiceover-fortæller igennem historien... Fordelen i mit tilfælde er at min hovedkarakter ikke snakker, så jeg kunne bruge V.O. til at fortælle ting han ikke selv udtrykker! På den anden side så kan jeg godt lide, at en karakter fortæller sin historie gennem handlinger, men det andet er dog lettere.
Voiceover er fint med mig. Har selv brugt det i flere tilfælde og det man kan sige er at man bare skal passe på ikke at bruge det ganske umotiveret. Det kan have flere fordele, som at skabe den der specielle detektiv stemning.Det kan forklare ting der ikke vises og så kan det bruges til at erstatte hele scener og flashback og på den måde spare tid eller skåne os for kedelige scener. Disse ting gør blandt andet at voiceover netop kan være super at bruge i netop kortfilm hvor tiden er knap især hvis man har meget at vise. Så det er naturligvis op til dig selv at vurdere om denne film er det rigtige sted at bruge det, og så længe det føles rigtigt så tror jeg ikke det ødelægger noget. Held og lykke med projektet
Uden at være en stor filmekspert er min opfattelse, at man får muligheden for at få nogle flere detaljer med omkring hovedperson'en f.eks. hvo'en person'en vil handle i en på given siuation, som du også selv nævnte.
En anden ting er stemningen. Tænker især på sanser men ikke kan få med på film, lugtesans, hvor at man i stedet for kun at lade skuespilleren lave en mimik som viser hvad person'en synes om lugten på stedet, kan man ved hjælp af V.O. frembringe et billede inde i beskurens hoved.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Dejligt at se der er andre der er oppe på så "ukristelige" tidspunkter ;)
Jeg har heldigvis fri nu så jeg kan ikke på dette tidspunkt kommentere jeres kommentarer... Og for dem skal i have tusinde tak... Håber der er andre der vil smide til puljen inden jeg vender tilbage til boardet! Hvad med dig gi-jones? jeg værdsætter altid dine kommentarer og Gimleno1 for den sags skyld ;)
Som udgangspunkt skal man være forsigtig med at bruge det. Mange vælger det som en udvej, og du beskriver det jo selv som værende "lettere". Man må ikke bruge det som en hurtig løsning på et problem. Men hvis det hjælper historien på vej og er en gennemgående faktor, og en del af din fortællestil er der bestemt ikke noget galt i det. De film du nævner er jo også store vellykkede projekter, der hver bruger VO på sin egen, og tit lidt ironiske, måde.
Jeg har selv brugt det tidligere i en kortfilm jeg lavede (for et godt stykke tid siden efterhånden). Det var i en ganske anden form, end det du nævner, og hvis jeg kender dig ret, også anderledes end hvad du vil skrive. Jeg brugte det som en decideret fortællerstemme i en eventyrfilm, i bedste Disneystil. Jeg synes selv at det fungerede ganske fint, men opdagede også på den hårde måde, at det ikke er en nem vej ud af problemerne.
Man kan tænke på det lidt på samme måde som at skrive ting på skærmen. Hvis du ser de film, hvor de skriver et sted og et årstal nederst på skærmen i hver ny scene, hvor meget af den information husker du så rent faktisk? Det samme gør sig gældende med VO. Da film er et visuelt medie, fanger man ikke nødvendigvis så meget af en VO, og hvad der kan virke som en nem løsning bliver nemt forvirrende, men kan dog sagtens bruges hvis man husker på den slags ting. Håber jeg giver mening.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Jeg synes måske ikke at det er blevet brugt mere, måske endda tværtimod, jeg kan huske at jeg som barn var vil med gamle sort/hvide detektivfilm, og der blev det godt brugt i mange film. Men jeg synes klart at det kan tilføje en ekstra dimension, det er nogen gange betydelig hurtigere at fortælle en historie, end det er at skuespille den :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Hm, voice overs er ok, men KUN hvis de er ordentligt lavet og ikke bliver brugt i overdreven grad - det kræver faktisk sin mand m/k at kunne lave en ordentlig voice over.......
#7 Som jeg skrev i starten, så kom voiceover stilen nemlig fra Detektiv serier/film - gerne lidt i den "noir" stil og derudover var det selvfølgelig i dokumentarer og naturfilm etc.
Det der er nyt er, at V.O. ikke længere er fastlåst til de bestemte genre!
Bemærk F.eks. at de film jeg nævner oppe i toppen er alle adaptioner fra romaner... Så er det jo ret indlysende hvorfor de har valgt at bruge en indre monolog, især film som Fight Club og En Vampyrs Bekendelser der begge er opstået fra gode og ikke mindst populære romaner!
Film er jo modsat bøger et visuelt medie hvor det er aktionen der styrer fremdriften. Det er det selvfølgelig til dels også i en bog, men der kan udviklingen sagtens udtrykkes gennem en eller flere karakteres tanker og føelser. Derfor havde jeg mine betænkligheder, fordi hvis jeg vil lave et indre "monolog værk" så burde jeg måske hellere skrive en bog? Min historie er dog også drevet af fysiske aktioner og jeg tror at jeg bare er bange for at bruge den effekt, fordi jeg tit med de amatør manuskripter jeg har læst har set hvordan V.O. er brugt for at gøre tingene nemmere - uden nødvendigvis at tilføje eller overhoved passe ind i historien. Jeg er uden tvivl også en amatør men jeg kan se at min historie ikke kan laves uden og at den er tænkt med voiceover fra staretn og at den nok også skal bruges på en lidt anden måde end normalt!!
gi-jones jeg giver dig helt klart ret i en ting - På samme måde som under(informations)tekster så går V.O. også bare ind og ligger en lille information. Ydermere kan den jo bruges som et stærkt stemnings middel, fordi den netop tit udspringer fra karakteren... Gad vide om man egentlig fjerner den nærhed der er i film når man direkte kører realtime med V.O.? Altså om V.O. ikke laver en form for afstand til det medie man kigger på? Ihvertfald skaber man jo en ny dimension! Og forestil jer en gyser med V.O. - ville det gøre den mindre skræmmende eller mere?
Nå... sorry for den lange tråd men det er dejligt at snakke lidt "historie redskab" med jer... Tusinde tak for svarene!
Mvh David
Ps. gi-jones hvad mener du med "De film du nævner er jo også store vellykkede projekter, der hver bruger VO på sin egen, og tit lidt IRONISKE, måde." - hvordan er V.O. ironisk?
kom lige til at tænke på en film hvor man netop har mulighed for at høre/opleve forskellen på at tilføje V.O. Blade Runner den org. hvor Harrison Ford indtale V.O. til filmen, og så Blade Runner directors cut, hvor det er fjernet.
Var der i øvrigt ikke noget mad at han indtalte det lydspor under protest eller ligne, han gjrode sig hvertfald ikke umage med vilje, synes jeg at kunne huske noget om.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#1 filmz-write-off 20 år siden
the man who wasn't there,
memento,
en vampyrs bekendelser,
Fight club - etc. osv.
Selvfølgelig ikke et nyt fænomen, men det er blevet brugt i størrer grad end for 15 år siden... Vil jeg vove at påstå ;)
Altså hvor at en karrakter eller en fortæller, taler over billedet ligesom en "narrator" på naturfilm og gamle detektiv (noir) film!
Hvad syntes i om den måde at fortælle? Nogle meninger? Ville i selv, eller har i brugt det i en film? Og hvad tror i at fordelen er ved at bruge V.O.?
Hvorfor jeg spørger om dette, er fordi at jeg er ved at skrive et kortfilms manus og ideen var at der skulle være en voiceover-fortæller igennem historien... Fordelen i mit tilfælde er at min hovedkarakter ikke snakker, så jeg kunne bruge V.O. til at fortælle ting han ikke selv udtrykker! På den anden side så kan jeg godt lide, at en karakter fortæller sin historie gennem handlinger, men det andet er dog lettere.
Nogle tanker?
#2 rimmer 20 år siden
Det kan have flere fordele, som at skabe den der specielle detektiv stemning.Det kan forklare ting der ikke vises og så kan det bruges til at erstatte hele scener og flashback og på den måde spare tid eller skåne os for kedelige scener.
Disse ting gør blandt andet at voiceover netop kan være super at bruge i netop kortfilm hvor tiden er knap især hvis man har meget at vise. Så det er naturligvis op til dig selv at vurdere om denne film er det rigtige sted at bruge det, og så længe det føles rigtigt så tror jeg ikke det ødelægger noget.
Held og lykke med projektet
#3 elwood 20 år siden
En anden ting er stemningen. Tænker især på sanser men ikke kan få med på film, lugtesans, hvor at man i stedet for kun at lade skuespilleren lave en mimik som viser hvad person'en synes om lugten på stedet, kan man ved hjælp af V.O. frembringe et billede inde i beskurens hoved.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4 Morbid 20 år siden
Ellers kan man selvfølgelig også lade hovedpersonen gå og snakke med sig selv i bedste Horton-Sagaen stil ;)
#5 filmz-write-off 20 år siden
Jeg har heldigvis fri nu så jeg kan ikke på dette tidspunkt kommentere jeres kommentarer... Og for dem skal i have tusinde tak... Håber der er andre der vil smide til puljen inden jeg vender tilbage til boardet! Hvad med dig gi-jones? jeg værdsætter altid dine kommentarer og Gimleno1 for den sags skyld ;)
Ses senere guys.
#6 gi-jones 20 år siden
Som udgangspunkt skal man være forsigtig med at bruge det. Mange vælger det som en udvej, og du beskriver det jo selv som værende "lettere". Man må ikke bruge det som en hurtig løsning på et problem. Men hvis det hjælper historien på vej og er en gennemgående faktor, og en del af din fortællestil er der bestemt ikke noget galt i det. De film du nævner er jo også store vellykkede projekter, der hver bruger VO på sin egen, og tit lidt ironiske, måde.
Jeg har selv brugt det tidligere i en kortfilm jeg lavede (for et godt stykke tid siden efterhånden). Det var i en ganske anden form, end det du nævner, og hvis jeg kender dig ret, også anderledes end hvad du vil skrive. Jeg brugte det som en decideret fortællerstemme i en eventyrfilm, i bedste Disneystil. Jeg synes selv at det fungerede ganske fint, men opdagede også på den hårde måde, at det ikke er en nem vej ud af problemerne.
Man kan tænke på det lidt på samme måde som at skrive ting på skærmen. Hvis du ser de film, hvor de skriver et sted og et årstal nederst på skærmen i hver ny scene, hvor meget af den information husker du så rent faktisk? Det samme gør sig gældende med VO. Da film er et visuelt medie, fanger man ikke nødvendigvis så meget af en VO, og hvad der kan virke som en nem løsning bliver nemt forvirrende, men kan dog sagtens bruges hvis man husker på den slags ting. Håber jeg giver mening.
#7 filmz-vassago 20 år siden
#8 filmz-gimleno1 20 år siden
#9 filmz-write-off 20 år siden
Det der er nyt er, at V.O. ikke længere er fastlåst til de bestemte genre!
Bemærk F.eks. at de film jeg nævner oppe i toppen er alle adaptioner fra romaner... Så er det jo ret indlysende hvorfor de har valgt at bruge en indre monolog, især film som Fight Club og En Vampyrs Bekendelser der begge er opstået fra gode og ikke mindst populære romaner!
Film er jo modsat bøger et visuelt medie hvor det er aktionen der styrer fremdriften. Det er det selvfølgelig til dels også i en bog, men der kan udviklingen sagtens udtrykkes gennem en eller flere karakteres tanker og føelser.
Derfor havde jeg mine betænkligheder, fordi hvis jeg vil lave et indre "monolog værk" så burde jeg måske hellere skrive en bog?
Min historie er dog også drevet af fysiske aktioner og jeg tror at jeg bare er bange for at bruge den effekt, fordi jeg tit med de amatør manuskripter jeg har læst har set hvordan V.O. er brugt for at gøre tingene nemmere - uden nødvendigvis at tilføje eller overhoved passe ind i historien.
Jeg er uden tvivl også en amatør men jeg kan se at min historie ikke kan laves uden og at den er tænkt med voiceover fra staretn og at den nok også skal bruges på en lidt anden måde end normalt!!
gi-jones jeg giver dig helt klart ret i en ting - På samme måde som under(informations)tekster så går V.O. også bare ind og ligger en lille information. Ydermere kan den jo bruges som et stærkt stemnings middel, fordi den netop tit udspringer fra karakteren... Gad vide om man egentlig fjerner den nærhed der er i film når man direkte kører realtime med V.O.? Altså om V.O. ikke laver en form for afstand til det medie man kigger på? Ihvertfald skaber man jo en ny dimension! Og forestil jer en gyser med V.O. - ville det gøre den mindre skræmmende eller mere?
Nå... sorry for den lange tråd men det er dejligt at snakke lidt "historie redskab" med jer... Tusinde tak for svarene!
Mvh David
Ps. gi-jones hvad mener du med "De film du nævner er jo også store vellykkede projekter, der hver bruger VO på sin egen, og tit lidt IRONISKE, måde." - hvordan er V.O. ironisk?
#10 elwood 20 år siden
Var der i øvrigt ikke noget mad at han indtalte det lydspor under protest eller ligne, han gjrode sig hvertfald ikke umage med vilje, synes jeg at kunne huske noget om.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"