“1001 gram” spiller på grundpræmissen for de fleste historiefortællinger. Det kendte og normale, der vendes på hovedet i mødet med nye mennesker og idéer. Her sat i en filosofisk ramme af spørgmålet om kiloets status, som udgangspunkt for stort set alt vi konstruerer. Fra ægteskab til Eiffeltårne. Desværre bruger Hamer ikke filosofien til at fortælle den gamle historie på en ny måde, men ender som en lidt uopfindsom kærlighedsfilm, der tilfældigvis har videnskabsfolk i centrum.