Tom Tykwer brød grænser med den stilrene “Lola rennt” helt tilbage i 1998, men har siden kæmpet for at matche gennembruddet uden det store held. Som sædvanligt fylder han lærredet med spiltscreens og visuelle påfund, men hvor de i “Lola rennt” fremstod forfriskende og gav mening i forhold til fortællingen, virker de her mere som påklistrede indfald, der harmonerer meget dårligt med indholdet. Til gengæld har han fortsat en evne til at finde på besnærende kompositioner, og i enkelte scener såsom et uartigt møde i et omklædningsrum skinner Tykwers tidligere talent heldigvis fortsat igennem.
Skuespillet er ligeledes hæderligt omend temmelig usexet emnet taget i betragtning. Mest af alt hæmmes “3” dog af, at ingen af hovedpersonerne lader til at føle det store begær eller lidenskab for hinanden, og som resultat efterlades også publikummet ganske kold. Hvis ikke engang de selv kan blive ophidset over deres eget kærlighedsliv, hvorfor i alverden skulle vi andre så være det?
