Med dagligdagens trivielle rytmik blev jeg lullet ind i “45 år” og ind i parrets polemik. Først til sidst indså jeg, hvor involveret jeg egentlig var blevet i de to hovedpersoners liv. Det til trods for deres pensionisttilværelse på en mark i England, langt fra min. Og det i et trægt pace. Måske med overlæg, måske ikke. I hvert fald trækker det ned hos mig. Forcen er dens indsigtsfulde illustration af, hvordan et parforhold kan fryse til med tiden. Til samme kuldegrader som et nedfrosset lig.
