Det er altid en glædens dag, når man kan føje endnu en Coen-film til sin samling. Gennem tre årtier og 14 spillefilm har brødreparret slået deres navne fast som de mest stabile filmleverandører i den amerikanske filmindustri. “A Serious Man” er endnu et pletskud, og det er selvfølgelig omsonst at nævne, at enhver filmsamling er mangelfuld uden denne seneste genistreg. Og mindsanten om ikke filmen leveres med glimrende lyd- og videospor samt en udmærket gang ekstramateriale som bonus. Kan man andet end se frem til deres næste film?
#31 Notional 14 år siden
#32 inflector 13 år siden
Efter den lidt små skuffende og ligegyldige Burn after Reading, havde jeg ikke alt for høje forventninger til A Serious Man, men selv ikke engang mine lave forventninger blev indfriet. Skuespil, kameraarbejde og lydsiden er vældig godt, men samtidigt også det eneste pæne jeg kan sige om denne møg film.
Det absolut største problem er karakterene. Jeg kan ikke på nogen måde føle sympati/empati for den flok idioter. Især hovedpersonen er et enerverende bekendtskab. Mage til belastende klynkehoved skal man lede længe efter. Historien var desuden en søvndyssende og uengagerende omgang.
Det tog en hel søndag at komme igennem denne ørkenvandring, da jeg blev nød til at tage nogle pauser for at holde mig vågen.
Jeg er i den grad færdig med deres underfundige film og "sjove" film. De ramte plet med The Big Lebowski, men ellers er der sgu langt mellem snapsene. Håber at True Grit kan vaske den skamplet bort.
Hold jer langt væk fra dette bras, den er ikke de 2 timer værd.
#33 RasmusFL 13 år siden