Jeg prøver desperat at finde en sammenhæng mellem titlen, den minimale handling og det overgearede skuespil. About last night er vel det, man siger, lige inden man enten afviser eller inviterer på 2. date. Men hvis det er øjeblikkene, de afgørende af slagsen, man gerne vil skildre, hvorfor sidder man så med fornemmelsen af et manuskript med tømmermænd, der er ved at trille søvndrukkent fra sofaen hen til køkkenet, men stopper under spisebordet, fordi det ikke gider mere? Som fodrer sig med makrel direkte fra dåsen, fordi det ikke kan overskue at skære rugbrødet ordentligt ud. Alt virker så halvfærdigt. Alle følelsesudbrud er halvbagte egotrip. Hvad fanden prøver de egentlig at sige? Nåh jo, det var det kys dér. Gudskelov dét kom med, jeg havde lige glemt, hvad film i 2014 kan forventes at levere.
