Med “Afsløringen” har Gavin Hood skabt et væsentligt indspark til den verserende debat om retsstaten i det internationale samfund. Pointen er vigtig og bør ikke forbigås i tavshed. Befriende er det dog, at filmen samtidig er spiselig som regulær underholdningsfilm med godt skuespil og en god orkestrering af de mange sammenhængende delhistorier. Samtidig er indtrykket af udgivelsen som helhed overordentligt positivt, og den vellykkede film suppleres da også af velfunderet ekstramateriale og en betagende lyd- og billedside.