Amerikanerne på anklagebænkenDistance og forskellighed skaber grobund for dynamik og intensitet, ikke mindst i fortællingens rum. Det er den sydafrikanskfødte instruktør Gavin Hood tydeligvis velvidende om, i hvert fald hvis man skeler til hans seneste og stærkt politiserende film, der ganske misvisende har fået den danske titel “Afsløringen”. Og set med danske øjne nyder udgivelsen tilmed en særlig form for aktualitet set i lyset af Danmarks nylige udvisning af to tunesere, der er mistænkt for mordplaner, helt uden rettergang.

Her er det dog først og fremmest amerikanerne, der er på anklagebænken. Anklaget for de lovløse fremgangsmåder og ublu forhørsmetoder, der med national sikkerhed som esset i ærmet – som en slags legitimeringen – har været anledning til talrige bortførsler, afhøringer og tortureringer på verdensplan. I “Afsløringen” går det således ud over den egyptiskfødte, men amerikansk residerende familiefar og kemiingeniør Anwar El-Ibrahimi, der på mystisk vis forsvinder på en flyrejse fra Sydafrika på vej mod hjemlandet USA. I stedet vågner han op til kummerlige forhold i et fængsel i Nordafrika.

Imens venter højgravide Isabella i guds eget land og undrer sig over gemalens bemærkelsesværdige udebliven, selv om han angiveligt skulle have været med flyet som aftalt. Mistanken falder dog hurtigt på det amerikanske efterretningsvæsen, og med hjælp fra en gammel bekendt i senatet, Peter Sarsgaards konfliktsky senator Alan Smith, forsøger den svangre hustru og græsenke at finde frem til sandheden og sin ægtemand. Sideløbende hermed begynder den unge og fremadstormende efterretningsagent Douglas Freeman, der oplever den frihedsberøvede El-Ibrahimi på nærmeste hold, på den anden side af muren selv at stille spørgsmålstegn ved sin arbejdsgivers ikke helt stuerene fremgangsmetoder.

“Afsløringen” viser sagen fra flere sider og tager også på nuanceret vis hånd om de kulturelle forskelle på øst og vest, der har lagt kimen til problematikken i allerførste omgang. 11. september 2001 var ganske vist den direkte årsag, men underneden ligger tilmed et væsensforskelligt verdenssyn, som den sideløbende kærlighedshistorie med Khalid og Fatima er med til at illustrere. Med melodramatiske tendenser og en snert af Romeo og Julie gemmer de to elskende sig i byens afkroge af frygt for at blive opdaget i deres forehavende. Hun er allerede lovet væk i en studehandel af et tvangsægteskab, og han har et udestående med hendes far, den korrupte politidirektør Abasi. Det udvikler sig til et hævnmotiv, som i øvrigt vil få vidtrækkende konsekvenser på tværs af landegrænser og kulturskel.

Det er bestemt ikke nærbillederne, Gavin Hood dvæler ved. Tværtimod. “Afsløringen” er ikke endnu et filmprojekt ud i følelsespornografiske vendinger og æstetiske overdrev, men i høj grad bygget op af helheden i de respektive scener. Historien er for den sydafrikanske instruktør det vigtigste, og helt af samme årsag fokuseres der på handlinger frem for følelser. Handlingens mand er amerikanernes Douglas Freeman ikke i første omgang, selv om han undervejs ser det forkastelige i de menneskeretslige overtrædelser. Alligevel er det ham, vi tror på og ham, vi i sidste ende forventer den retfærdighedssøgende udvikling hos.

Om den rent faktisk kommer er mindre væsentligt, ligesom spørgsmålet om skyld eller uskyld omkring Anwar El-Ibrahimis person også er det. Selve metoderne burde ikke hellige midlet og har under alle omstændigheder sat et moderne retssystem ud af kraft. Det er det vigtige ved “Afsløringen”, og dermed har Gavin Hood skabt et alarmerende indspark til en debat, den danske regering hurtigt og behændigt fik fejet ind under det nok så berømte gulvtæppe, før den for alvor blussede op.

Med den politiske agenda fejet til side er “Afsløringen” faktisk også en sublimt underholdende spændingsfilm, hvor handlinger og karakterer påviser de brændte broer over kulturkløfterne, men samtidig fascinerer som katalysatorer for en medrivende og actionmættet thriller, som virker godt orkestreret. De mange sideløbende forgreninger hænger umanerligt godt sammen, karakterne er godt beskrevet og i øvrigt også godt udførte af et veloplagt cast. Filmen kan ses med flere briller, og de politiske er altså kun et par af dem.

VideoBilledsiden fremstår i et skarpt anamorphic widescreen 2.35:1-format, der tager sig blændende ud. Der forekommer en smule edge-enhancement, men kun i begrænset omfang, og udtværinger eller digitale forstyrrelser er der til gengæld ingen af. Tillige er kontrasten solid og farvevalget velproportioneret. Alt i alt et fortræffeligt transfer.

Audio”Afsløringen” understøttes auditivt af de fortrinsvis engelsksprogede – andre sprog forekommer også – Dolby Digital 2.0- og Dolby Digital 5.1-lydspor, der giver en fremragende lyd. Dialogen er tydelig og uden antydninger af overstyringer, mens atmosfæren er detaljerig og fordeler sig fornuftigt i alle kanaler. Der er flere vellykkede lyd-panoreringer, ligesom også effektlydene gør en god figur, ikke mindst i forbindelse med det selvmordsangreb, der indleder filmen.

EkstramaterialeHelt på højde med filmen er udgivelsens ekstramateriale, der er både alsidigt og relevant. Således sætter dokumentarfilmen “Outlawed” tingene i et politisk perspektiv igennem interviews med udvalgte ofre for amerikanernes lovløse bortførsler. I direkte relation til “Afsløringen” er desuden kommentarsporet med instruktøren Gavin Hood, mens en række slettede scener og alternative slutninger på tilsvarende vis kan ses med eller uden kommentarspor. I “Intersections – The Making of Rendition” fortæller blandt andre instruktøren indgående om filmens tematik, personforståelsen og ikke mindst tiden i USA efter 11. september 2001. Endeligt afrundes udbuddet med trailere for “Kærlighed på film”, “Michael Clayton”, “Lions for Lambs”, “Det gyldne kompas” og “Afsløringen”. Et relevant bidrag, der agerer glimrende sparringspartner til filmens bekymrende emneområde.

I skyggen af 11. september”Afsløringen” kunne næsten ikke have en mere aktuel premieredato for et dansk publikum. Tidligere på ugen blev det afsløret, at en herboende ægyptisk mand tilbage i 1995 sandsynligvis blev den første deltager i det CIA-ledede fangeprogram, som omhandler transporten af mistænkte til lande med mindre anstrengte forhold til tortur. Det er netop dette program, som “Afsløringen” peger en kritisk linse imod. Men snarere end at chokere og skabe debat, går “Afsløringen” hen ad vejen fejl i dens ærinde med en for ufokuseret og simpel tilgang til emnet.

Filmen lægger ud i bedste multiplot-stil: Et bombeattentat finder sted på en travl markedsplads i et unavngivet nordafrikansk land, og en amerikansk diplomat dør. I samme land må to unge muslimer holde deres kærlighed skjult for den enes far, der er en magtfuld politimand. Og sidst men ikke mindst er den ægyptiske mand Anwar El-Ibrahimi på vej hjem fra Sydafrika til sin kone i Amerika. Sidstnævnte handlingstråd bliver hurtigt sammenflettet med bombeattentatet, da en CIA-leder, spillet af Meryl Streep, beordrer Anwar tilfangetaget, som hans fly lander i USA.

I denne indledende fase sammenfletter filmen på en visuelt fængende måde efterveerne af bombeattentatet med pågribelsen af Anwar, der udføres så pludseligt og nøgternt, at man føler med Anwars forundring og gruende skræk for, hvad der er ved at ske med ham. Men som Anwar bliver ført til det nordafrikanske land, hvor attentatet fandt sted, og hans kone, Isabella, spillet af Reese Witherspoon, forsøger at få politikerne i tale i Washington angående hendes forsvundne mand, mister filmen sit faste tag i de forskellige handlingstråde og derved også noget af sin intensitet.

Hvor det burde være Anwar og Isabellas historie, der stod som det klare centrum for handlingen, bevæger instruktør Gavin Hood og manusforfatteren Kelley Sane sig i for mange retninger, og pudsigt nok ender Anwar og Isabella med at være nogle af de svagest skildrede af alle filmens personer. Det er tydeligt at se, at Hood og Sane har ønsket at skabe en flerlaget-filmmosaik på linje med film som “Syriana” og “Babel”, hvor de adskilte historier belyser en større problematik. Men fremfor at støtte op om hinanden, synes de forskellige dele af “Afsløringen” snarere at tage opmærksomheden fra hinanden – særligt i sideplottet om det muslimske kærestepar, der på trods af fint skuespil fylder for meget i forhold til relevansen for den overordnede historie.

“Afsløringen” har gode momenter undervejs, og flere af de karismatiske skuespillere, der er at finde på skuespillerlisten, leverer habile præstationer, der løfter filmen en anelse. Bedst er Jake Gyllenhaal som økonomisk analytiker, der kommer på dybt vand, da han skal overvære torturen af Anwar. Også Yigal Naor i rollen som den lokale forhørsleder giver et alsidigt portræt af en mand, der ikke kan overtale sin datter til et kys, men som ingen midler skyer for at få sine fanger til at tale. Til gengæld er Meryl Streep som ond CIA-bagkvinde for en gangs skyld nærmest kun en skygge af sig selv. Det samme gælder i og for sig Reese Whitherspoon, der ikke får alt for meget plads som gravid kvinde på jagt efter sandheden.