Trekanten er pilskæv, men hælder heldigvis til den rigtige side. Mest Rasmus Bjergs, mindre Sonja Richters og mindst Mick Øgendahls. Det nærmer sig falsk reklame, men titlens “Tre” er nok også mere et lokkende marketinggreb end en egentlig indholdsbeskrivelse. Og hvis man stiller sig tilfreds med så halvhjertet et ordspil, må serien da efterhånden også være nået til vejs ende. Alle for mere end en halv solofilm med Rasmus Bjerg, ræk hånden op!
