Og selv den hårde mentor ender med at tage ting personligt i en film, hvor alle hele tiden fortæller hinanden, det aldrig nytter noget at tage det personligt. Mitch tager selvfølgelig også alting personligt på hans psykopatiske hævntogt. Det kunne de have fokuseret på, ligesom i “24 timer”, hvor der ofte rejses tvivl, om det nu er i orden, det Jack Bauer har gang i. Eller de kunne have fokuseret mere på spiondimser, biler og en verdensomspændende trussel. Eller de kunne bare have gjort den lidt mindre sur og charmeløs og smidt nogle one-liners ind. “American Assassin” ved ikke, hvad den vil være. Så i stedet for at være James Bond må Mitch nøjes med at være typen, der giver hard-ons til sure, våbenglade republikanere med alt, hvad det inkluderer af stereotyper, plothuller og småpsykopater, der tror, de er badass.
