American Assassin
Udgivet 14. sep 2017 | Af: Andreas Ellemann | Set i biografen
’Why do you have such a hard-on for that kid,' spørger Michael Keaton i rollen som sur eks-Navy Seal. Netop det spørgsmål sad jeg også med under størstedelen af “American Assassin”. “Maze Runner”-drømmefyren Dylan O’Brien spiller nemlig en yngre, kækkere og mere irriterende version af Jack Bauer fra “24 timer” ved navn Mitch Rapp. Ligesom Jack Bauer følger han aldrig ordrer, for han vil nemlig så gerne nakke de slemme terrorister. Men alligevel bliver han gang på gang sendt af sted til Istanbul og til Rom som en anden James Bond. En charmeløs, teenagesur version af James Bond.
Der er altså intet nyt at komme efter. Men er “American Assassin” så bare sådan lidt sjov a la 80’er-action med Van Damme eller Schwarzenegger, tænker du måske? Næ. For da de to bøffer nakkede bad guys, gjorde de det med et glimt i øjet og en sjov one-liner, hvor Mitch Rapp her i stedet er en deprimeret, psykopatisk møgunge, der hele tiden får at vide, at han ikke skal lade det blive personligt, hvorefter han siger terroristerne er nogle narrøve og tager ud for at nakke dem.
Og trods uforklarlige spring i tid og rum er det faktisk ret godt lavet, når han sådan brækker arme og ben og laver “John Wick”-agtige headshots på terroristerne . Men det er lige meget, når han ingen charmerende eller sympatiske træk har. Han prøver virkelig at være den største badass i en film fyldt med folk, der prøver at være badass som over-skurken spillet af Taylor Kitsch og Michael Keaton, der lader til at hygge sig lidt for meget i rollen som den hårde mentor.
Og selv den hårde mentor ender med at tage ting personligt i en film, hvor alle hele tiden fortæller hinanden, det aldrig nytter noget at tage det personligt. Mitch tager selvfølgelig også alting personligt på hans psykopatiske hævntogt. Det kunne de have fokuseret på, ligesom i “24 timer”, hvor der ofte rejses tvivl, om det nu er i orden, det Jack Bauer har gang i. Eller de kunne have fokuseret mere på spiondimser, biler og en verdensomspændende trussel. Eller de kunne bare have gjort den lidt mindre sur og charmeløs og smidt nogle one-liners ind. “American Assassin” ved ikke, hvad den vil være. Så i stedet for at være James Bond må Mitch nøjes med at være typen, der giver hard-ons til sure, våbenglade republikanere med alt, hvad det inkluderer af stereotyper, plothuller og småpsykopater, der tror, de er badass.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet