Jeg synes også, filmen rummede nogle rigtig krasse scener, men faktisk kun, mens de stod på. Film som Kids, Requiem for a Dream og Eden Lake gjorde mig nærmest fysisk utilpas, men Antichrist blev ikke på samme måde siddende i mig.

Det er dog en fin film, som jeg nød mit gensyn med forleden. :)

God og velskrevet anmeldelse.
Den samlede karakter burde nok have fået 6/6, da jeg synes ekstramaterialet er virkelig godt!

Inden jeg ender med igen, at blive i tvivl om hvad jeg skal sige om denne film, vil jeg lige kommentere på udgivelsens kvalitet. Det er muligvis det bedste transfer jeg endnu har set. Billederne er knivskarpe og kommer virkelig Dod Mantles fantastiske kameraarbejde til sin ret. Lydsporet er potent og hjælper godt til, at trække en ind i det facinerende univers. Prologen er det smukkeste jeg nogensinde har set, rent filmisk. Meget bevægende!

Jeg så den egentligt i nat, men jeg måtte lige sove på den, da jeg ikke rigtigt vidste hvad jeg skulle skrive om filmen. Den skulle vendes og drejes. Den lurer dog stadig i baghovedet og der stadig rigtig meget at diskutere omkring den. Filmen var uhyggeligt god. En ubehagelig gennemgang af sindets afkroge, tykke symbolske billeder, tematisk genialitet og roserne kunne blive ved og ved. Jeg var fuldstændig solgt. Sad på det yderste af sofaen og havde en knugende følelse i brystet. Jeg må indrømme, at jeg gang på gang udsatte min oplevelse med filmen, da jeg var bange for hvordan jeg ville reagere på den rent psykisk. Ville den mon være for stærk kost eller ville det kunne gå? Af samme grund valgte jeg helt bevidst ikke at se den i biografen, da jeg ville have muligheden for at kunne slukke, hvis det blev for ubehageligt, psykotisk eller depressivt. Nu er jeg selvfølgelig glad for, at jeg endelig tog mig sammen. Filmen var, som nævnt tidligere, en kæmpe oplevelse. Jeg blev ikke berørt på den ubehagelige psykiske måde som jeg havde frygtet. Jeg blev dog stadig dybt berørt. De smukke billeder og det smukt akkompagnerede lydspor, satte følelser i gang, men ingen deciderede ubehagelige følelser. Filmen er smuk, uhyggelig, ubehaglig og intet mindre end et mesterværk. Film som kunst skal kunne vække følelser i én og det var lige nøjagtigt hvad "Antichrist" gjorde hos mig.

6/6

Det gjorde den vel også, hvis den fik ham til at sidde på det yderste af sofaen med en knugende følelse i brystet? :-)

#16 - Jeg kan godt se, at jeg måske fik forklaret det lidt tvetydigt. Jeg nævnte, at den ikke decideret satte noget ubehageligt tankespind igang, men ikke desto mindre satte den noget i gang. Jeg prøvede at forklare, at den følelse jeg sad med under filmen, ikke var så psykisk belastende som jeg havde frygtet. Det er svært at forklare, men det var nærmest et sammensurium af følelser; gode som ubehagelige. Filmen satte sindet i bevægelse og selvfølgelig var der ubehageligheder, men disse forekom mest under de udpenslede scener af voldsom karakter. Et virkemiddel jeg tidligere har været stor modstander af, men mærkeligt nok ikke i denne film. Igen, jeg kan ikke forklare det. Normalt er der meget snak om hvad kunst i det hele taget er, men i dette tilfælde vil jeg gerne lægge hovedet på blokken og kategorisere dette som kunst af fineste kaliber.