Med “Bang Bang Orangutang” tegner Simon Staho et finurligt og sørgmuntert portræt af en mand i opløsning. Takket været en skæv og varm tilgang til sit stof er filmen gribende og underholdende på samme tid. Alligevel formår den ikke at følge de gode takter helt til dørs. Endvidere er det en skuffelse, at filmen ikke er suppleret af ekstramateriale.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 king b 18 år siden

"...en meget markant brug af det klassiske farvespekter giver visse indikationer om en anseelig interesse for Nicolas Winding Refn."

That's weird, man...

Og mærkelig anmeldelse af lyden. Som om alt afhænger af at surrounden hele tiden spiller på fuld tryk...

Skriv ny kommentar: