Det, nogen vil kalde en fortællemæssigt økonomisk genistreg, vil andre kalde en økonomisk krise. Ved at spinke og spare på alt, der hedder dynamik og suspense, bidrager filmens udtryksløse skuespil og begivenhedsfattige fortælleforløb primært til, at det ellers vedkommende og kontroversielt hverdagsillustrerede drama aldrig helt slår igennem.
For at adoptere filmens retorik så er det ikke, fordi man ikke kan stole på, at Petzhold kan finde ud af at lave film. Billedsiden er imponerende og spækket med symbolik. Det er heller ikke, fordi man går ubemærket ud af biografsalen eller ikke kan se de anmelderroste undertoner, det monotome skuespil giver. Filmen mangler bare de overtoner, der skaber de interessante undertoner. Den mangler en overordnet, interessant fortælling – for det er trods alt lettere og mere yndefuldt at gemme sig bag et træ, hvis skoven ikke er fældet.
