Greta Gerwigs “Barbie” er en eminent fortælling om feminisme, identitet, idéer og forandring pakket ind i et pastelfarvet univers. Margot Robbie og Ryan Gosling leverer stærke optrædener som de følsomme plasticdukker i identitetskrise. Om du elsker eller hader Barbie og de idéer, der følger/hjemsøger brandet, er det her en film for dig. Barbie er både god og ond, og det nuancerede portræt af så stort et popkulturelt fænomen er filmens største force.