Filmens altoverskyggende tema er imidlertid kærligheden, som vi møder på flere forskellige planer i “Barneys mange liv”. Den, der står stærkest, er Barneys kærlighed til Miriam. I hans intense jagt på hendes hånd får man virkelig en fornemmelse af, at der er tale om ægte kærlighed, og sammen med Barney triumferer vi over hendes endelige ”ja”. I sidste ende er det måden, hvorpå vores ven aldrig opgiver håbet om at finde den rette, der står klarest tilbage i hukommelsen, og det er Barneys ukuelige iver, der gør ham til en ganske beundringsværdig mand – også selvom han ofte er usandsynligt kikset og irriterende. Kærligheden kommer minsandten i alle former.
Filmens største styrke er i sidste ende det udmærkede skuespil. Giamatti fik sågar en fortjent Golden Globe-statuette for sin glimrende indsats. Man savner dog til tider en rød tråd, og nogle sekvenser forvirrer mere, end de fortæller. Men i sidste ende er “Barneys mange liv” en hjertevarmende film om flere perioder, som formentlig kan nydes flere gange.
