Wow! Politiken, Berlingske og BT giver sgu 6/6 og resten af aviserne ligger også meget højt. Kan da være denne tredje del topper i serien.

Before Midnight

Med de to foregående “Before Sunrise og “Before Sunset” i hukommelsen, (som begge i mine øjne var mesterligt instrueret, fortryllende portrætteret, og helt igennem sublimt skrevet på så autentisk og pulserende en måde, at jeg ikke kunne andet end at blive hovedkulds forelsket i Celine, Jesse og deres romantiske forviklinger), var jeg ærlig talt spændt på at se, om Richard Linklater og co. kunne overgå sig selv endnu engang. Den lille smule tvivl jeg havde blev dog hurtigt elimineret, for allerede efter de to første scener i hhv. lufthavnen, (her sad jeg med en klump i halsen og en tårer i øjenkrogen, da Jesse tager afsked med sin søn), og i den efterfølgende køretur (ét langt onetake hvor Ethan Hawke og Julie Delpy udveksler en herlig morsom pingpong dialog), stod det mere end klart at “Before Midnight” som minimum var en film på samme høje niveau som dens to forgængere.

Efterhånden som handlingen skred fremad viste det sig dog, at “Before Midnight” havde en ekstra og smertelig trumf gemt oppe i ærmet på Delpys følelsesmæssigt flyvske skovmandsskjorte og Hawkes ditto cool, men så alligevel ikke helt så cool som tidligere, ambivalent hængende outfit, der for mit vedkommende gør dette tredje kapitel om de to unge romantiske drømmende sjæles eksistentielle rejse ind i det væsentlig mere realistiske barske og bitre voksenliv til seriens absolut bedste. Kimen til denne konflikt og dens dertilhørende yderligere emotionelle styrke der forplanter sig i resten af fortællingen, lægges i de første scener der som sagt er fantastiske at overvære på hver deres måde. Sideløbende med de indledende scener, deres solide opbygning og samspil med resten af handlingen er det i øvrigt genialt tænkt af Linklater og co. at lade historien udspille sig i Grækenland, der ligesom Celine og Jesse er forbundet med en lang episk historik, en baggrundskulisse fyldt med ruiner = fortidens forliste forhold i ruiner, en storladen kraftfuld kærlighed til romantikkens besnærende væsen, samt det faktum at landet, igen ligesom de to karakterer, befinder sig i en nuværende stor eksistentiel krise, hvor sammenholdet folk imellem og håbet for en bedre fremtid er på en umanerlig hård prøvelse.

Men som man også kan se i den store middagsscene cirka midtvejs, er der trods livets mange hårde udfordringer stadig masser af livsglæde, gåpåmod og håb tilbage for fremtiden, der her bliver repræsenteret af de tre græske par, som Celine og Jesse holder ferie hos og som ligeså også, specifikt i forhold til Celine og Jesse knirkende parforhold, repræsentere hhv. fortid, nutid og fremtid som de to, hvad end de vil eller ej, under middagens mange anekdoter kommer til at afspejle deres eget forhold i. Det er en helt igennem mesterligt eksekveret scene, der ikke blot i dialogen men også i reaktionerne herpå i kropsprog og ansigtsudtryk beskriver de små revner, der er ved at vokse sig større og større imellem Celine og Jesse. I den efterfølgende scene hvor de vandrer mod et hotel, hvor de to skal have en aften sammen uden børnene, tager Linklater os for en kort stund tilbage til den mere hyggelige stemning i “Before Sunrise” og Before Sunset”, hvilket igen er godt planlagt fordi man bliver tager lidt ud på et sidespor i forhold til den scene der venter på selve hotelværelset, som dermed kommer til at fremstå endnu stærkere i sit i forvejen harske udtryk og sin skarpslebne gnistrende dialog.

Man har tidligere set Celine og Jesse diskutere og skændes, men aldrig på en så ubehagelig og ofte grovkornet facon som det er tilfældet her, hvor der bliver talt lige ud af posen om deres forhold og deres respektive syn på, om det stadig er værd at holde fast i. “Before Midnight” er én lang række af sublimt orkestrerede scener, men ingen af dem slår den på hotelværelset som for mit vedkommende var gåsehudsfremkaldende at overvære qua Hawke og Delpys suveræne skuespil, og som derfor samtidig endte med at gøre ondt langt ind i hjertet på mig, fordi jeg bestemt ikke brød mig om at se de to højt elskede karakterer ryge så meget i totterne på hinanden, som de gør her. Men sådan er livet jo på godt og ondt i vireligheden, og netop denne hudløst ærlige insisteren på at bevare realismen og autenciteten i beskrivelsen af de to karakterportrætter og deres forhold, er hvad der primært gør Linklater, Hawke og Delpys trilogi til noget helt fortryllende magisk og besnærende unikt.

Jeg var dybt bevæget af “Before Midnight”, og jeg kan derfor kun tilslutte mig Jannie Dahl Astrups ord om, at dette er en perfekt film.


6/6

Filmen udkommer i øvrigt d. 28 oktober :

http://www.amazon.co.uk/Before-Midnight-DVD-Ethan-...

Som jeg skrev; rigtig god, om end knap så imponerede som den bliver gjort til flere steder.

4/6

#16

Vil man se den type film, så ligger Linklaters film øverst i en ellers blodfattig genre. Han kan noget med den type historier, som ingen andre.